Historie
Nedenfor kan I læse om, hvad der kendetegner historiefagets metode. For forklaring af : kildekritik, årsagsforklaringer, historiebrug - se historie under FAGENES SKRIFTLIGHED
Figur1: Arbejdsproces i historie
Figur 2: Historiefagets materiale
Fremstillinger kan være forskellige slags materiale: faghistoriske bøger, historie lærebøger, populærhistoriske bøger, film, artikler, hjemmesider, museumsudstillinger mm
Kilder: alle de efterladte spor fra fortiden, som vi kan bruge til at få svar på vores spørgsmål til fortiden. Også kaldet historiefagets ”empiri”. Kan både være skriftlige (f.eks et brev, en lov.) eller ikke-skriftlige (f.eks. en bygning, et redskab, en mønt.)
Figur 3: Historisk metode trin 1
Figur 4: Historisk metode trin 2
Figur 5: Historisk metode trin 3
Teori
System af velbegrundede og veldefinerede antagelser, som søger at forstå eller forklare et eller flere fænomener eller samspillet mellem dem, især inden for en videnskab.
Eksempel
Historiefagligt vil en teori være forsøg på at forstå og forklare fortidige forhold og de ændringer, der sker gennem tid. Hvis man f.eks. har en teori om, at et samfunds udvikling er direkte knyttet til forholdet mellem samfundets forskellige klasser, så er det naturligvis de sociale og økonomiske forhold, man lægger vægten på. Andre teorier kunne i stedet lægge vægten på kultur, politik, naturforholdene, sproget osv.
Metode
En systematisk og fastlagt fremgangsmåde, som anvendes, når et arbejde skal udføres eller et problem løses.
Eksempel
Historisk metode handler om, hvordan undersøgelsen af fortid laves. Historiefaglig teori og metode er tæt forbundet, og ofte vil teoriens antagelser kræve, at en særlig metode anvendes. En teori om, at den økonomiske udvikling forklarer udviklingen i resten af samfundet, kan f.eks. lægge vægt på analyse af statistisk materiale, der netop kan belyse den økonomiske udvikling. Teorien bestemmer på den måde metoden og den type af kilder, der undersøges
Historiesyn
Bevidste eller ubevidste forestillinger om, at forandringer over tid har en retning eller mening.
Eksempel
Der progressive historiesyn ser forandringer over tid som positive. Det progressive historiesyn er udtryk for en fremtidsoptimisme, hvor udviklingen ses som en bevægelse i retning af noget nyt og bedre.
Model 3-5 er taget fra:
Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder (Columbus 2017), kap 2