Analyse - historiebrug

Indledning - hvad er historiebrug?

Historiebrug handler ikke om hvad der skete i fortiden, men hvordan vi bruger vores om viden om fortiden her i nutiden. Historiebrug defineres af Niels Kayser Nielsen som:

’”[…]betegnelsen for en kombination af udvælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker fra den samlede viden om historie med henblik på fremme af bestemte interesser af som oftest politisk, informativ, underholdningsmæssig eller identitetsmæssig art.”

Det betyder at det både er jeres lærer, jer selv, politikere, kunstnere, filminstruktører og faktisk alle andre som kan bruge historie - men altid med et eller andet formål.

Historiebrug handler således at afdække hvem som bruger viden om historien, og hvad de ønsker at opnå ved at bruge den. En analyse af historiebrug kan også inkludere hvordan brugen af historie modtages og hvilke forestillinger om historien som afsenderen søger at påvirke hos modtageren.

Historiebrug i praksis

Grundlæggende arbejder vi med forskellige typer af historiebrug:

Der findes flere forskellige typologier, men du kan tage udgangspunkt i Hassing og Vollmonds 6 typer af historiebrug (opr. B.E. Jensen), der findes i bogen ”Fra fortid til historie” og kan lånes på vores bibliotek:

  1. Historie som læremester
  2. Historie som perspektiv eller spejl
  3. Historie som identitetsdannelse
  4. Historie som argument
  5. Historie som underholdning
  6. Historie som (videnskabs-) fag

NB: Vær opmærksom på at flere forskellige typer af Historiebrug kan finde sted samtidig!

Du kan også vælge at arbejde med en anden typologi som du fx kender fra din historieundervisning. Husk at angive hvilken typologi du bruger, og hvor du har den fra.

Her under er et eksempel på en historiebrugsanalyse lavet ud fra Hassing & Vollmond.



Hvordan udarbejder jeg en historiebrugsanalyse?

Man kan tage udgangspunkt i følgende fem spørgsmål for at strukturere sin historiebrugsanalyse. Vær opmærksom på at det som regel er nødvendigt at indsamle generel viden om den historiske kontekst før du påbegynder historiebrugsanalysen.

(I forbindelse med analysen kan man benytte andre relevante historiefaglige begreber ud over typen af historiebrug - eks. historiebevidsthed, historiske årsagsforklaringer eller kollektiv erindring, men det er den konkrete brug af historien som afgør hvad der er relevant).

  1. Hvem bruger historien?
  2. Hvordan bruges historien; hvad bruges og hvad bruges ikke? (Husk at det kræver viden om konteksten)
  3. Hvilket formål har historiebrugen? Og hvilke(n) type(r) historiebrug er der dermed tale om?

Analysen kan udvides med:

1. Hvilken historiebevidsthed er historiebrugen en del af?

2. Hvordan modtages historiebrugen? Hvilken samtidig historiebevidsthed støder historiebrugen imod?

Forkortet eksempel på en analyse.

[…] hvervningsplakaten er udarbejdet af SS-hvervningskontor i København i 1944, og afsenderen er således den tyske organisation SS i Danmark. Plakaten viser i forgrunden Waffen-SS soldater som marcherer mod øst (da det er nævnt i plakatens tekst) og i baggrunden ses som et spejlbillede af SS-soldaterne middelalderlige korsfarere på vej i samme retning imens Dannebrog falder fra himlen. Plakaten har dermed tydeligt til hensigt at sidestille danske SS-soldaterne med korsfarerne. Hvilke fjender der kæmpes imod er ikke med og nationaliteten på SS-soldaterne er ikke tydelig. Når de to grupper sidestilles uden skelen til kampens modstandere og statsligt tilhørsforhold og det foregår under Dannebrog, må formålet være at skabe en forbindelse imellem de danske korsfarere og danske SS-soldaterne, således at SS-soldaternes kamp også bliver en dansk kamp. Det understreges også af at der knyttes direkte forbindelse mellem grupperne igennem plakatens tekst og årstal. 1219 og 1944 sidestilles, hvor 1219 angiver året for […]



Samlet set må formålet med plakaten have været at legitimere hvervningen af danskere til Waffen-SS på et tidspunkt hvor modstanden mod Nazityskland var stigende i den danske befolkning. Dermed er der tale om at historien bruges som argument. Samtidig bruges historien også identitetsskabende i plakaten, da en del af argumentet for hvervningen er et påstået nationalt fællesskab imellem danskere og tyskere. Endelig kan man også betragte plakatens virkemidler som værende en spejling af historien, fordi samtidens krigsindsats på østfronten spejles i […]

Historiebrugen er udtryk for en nazistisk inspireret historiebevidsthed hvor ariske folkeslag er bundet sammen i et folkefællesskab på historisk grundlag. Påstanden om en fælles fjende er her central […]