Uddannelsesmesse

Når du går i 1. hf eller 2. g på Skive Gymnasium skal du i uge 18 deltage i uddannelsesmessen StudieInfo. StudieInfo samler mange forskellige uddannelsesmuligheder ét sted, og giver dig inspiration og indblik i alle de veje, du kan gå, så du bliver klædt godt på til at tage det rigtige uddannelsesvalg når du er dimitteret.

På messen kan du på Inspirationstorvet tale med repræsentanter fra de forskellige uddannelsesinstitutioner. Du kan få svar på spørgsmål om enkelte uddannelser, adgangskrav, studiemiljø mv. Udover Inspirationstorvet hører du to oplæg, som du selv har valgt. Oplæggene giver dig en bred introduktion til uddannelser og uddannelsestyper, og du kan vælge mellem oplæg af universiteterne, professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, maskinmesterskolerne, Politiet, Forsvaret eller Studievalg.

Du kan læse mere om arrangementet, samt tilmelde dig oplæggene, på: http://www.studieinfo.nu