Engelsk

Empiri /genstandsområde

Overordnet set beskæftiger faget sig med menneskers udtryksformer og kulturelle produkter – i sprog, litteratur, historie/samfund.

Dvs. engelskfaget arbejder med tekster i bred forstand: Romaner, noveller, digte, sagprosa (f.eks. artikler, taler), sangtekster, film, tv-debat, billeder og andre medier.

Metode

Sammenlignet med de naturvidenskabelige fag arbejder vi i engelsk (humaniora) med en stor variation af metoder. Her arbejder vi ikke hen mod at efterprøve eller finde lovmæssigheder i vores empiri, men vores mål er derimod at forstå individers fremstillinger af virkeligheden. Det opnår vi gennem analyse og fortolkning af forskellige kulturprodukter, fordi der bag enhver fremstilling ligger en intention og et sæt af værdier.

Den grundlæggende metode er hermeneutikken – dvs. analyse og fortolkning, der skal være understøttet af eksempler fra teksten. Vores forforståelse bidrager til vores opfattelse af de ting, vi læser/ser, og ved en nærmere analyse af enkeltdelene i en tekst, ændrer vi hele tiden vores opfattelse af det, vi analyserer, og efterhånden når vi frem til en samlet fortolkning af teksten.

Når vi laver en analyse i engelsk, er der overordnet to veje:

1. Analyse af en ikke-fiktiv tekst (fx en artikel eller blog):

• Kommunikationsanalyse (afsender, modtager, medium, kontekst osv.) – de overordnede forhold i kommunikationen, som oftest udgangspunkt for det næste punkt…
• Retorisk analyse (retoriske virkemidler, appelformer, værdiladede ord, modsætningspar mv.) og/eller argumentationsanalyse (påstand, belæg, hjemmel)
• Diskursanalyse – fokus på bestemte måder at omtale og forstå verden på, sproget som middel til at forhandle identiteter, sociale relationer /magtforhold (identitetsmarkører, modsætningspar, os vs. dem mv.)

2. Analyse af en fiktiv tekst (fx en novelle) – her eksempler på de mest almindelige tilgange:

• Nykritisk analyse – man tager udgangspunkt i selve teksten og har ikke på forhånd nogen tese om, hvad teksten vil sige noget om (de fleste analyseark tager udgangspunkt i nykritisk analysetilgang)
• Strukturalistisk analyse – ved hjælp af fx aktantmodel eller kontraktmodel vil man undersøge de strukturer/modsætningspar, der kommer til udtryk i teksten
• Socialhistorisk /ideologikritisk analyse – med vægt på sociale, politiske og historiske forhold i tiden, hvori teksten er skrevet, vil man undersøge, om teksten er udtryk for en bestemt ideologi /holdning til fx klasseskel, køn mv.
• Psykoanalytisk analyse – med udgangspunkt i Freuds personlighedsmodel (overjeg – jeg – det) vil man undersøge psykologiske årsager til personers handlinger
• Postkolonial analyse – med fokus på de magtstrukturer og kultursammenstød der er konsekvenser af en kolonisering af andre lande (hvilke kendetegn og spændinger kommer til udtryk i forholdet mellem koloni og kolonimagt), bruges evt. i samspil med diskursanalyse, sociolingvistisk og/eller ideologikritisk analyse
• Biografisk analyse – med udgangspunkt i en ide om at værk og forfatter gensidigt belyser hinanden, perspektivering af tekstens værdier og indhold til forfatterens liv og erfaringer
• Sociolingvistisk analyse – med fokus på sprogbrug i forskellige situationer og sprogets betydning for menneskets identitet (forskelle på sprog i forhold til fx alder, køn, etnicitet, social status mv., herunder dialekter/sociolekter)

Analyse af film (både fiktive og ikke-fiktive):

Ved filmanalyse anvendes ovennævnte analysetilgange i kombination med en analyse af:

· Visuelle virkemidler (lys, farver, billedbeskæring, perspektiv mv.)

· Auditive virkemidler (diegetisk /non-diegetisk lyd)