Mundtlighed i timerne

På skive Gymnasium udbyder vi i foråret et kursus med titlen: "Sig noget mere". Det gør vi, fordi der er rigtig mange af jer, der har svært ved at sige noget foran klassen. Årsagerne til at det er vanskeligt at få sagt noget i timerne er mange. For nogle er det fordi, de ikke føler sig sikre nok på stoffet til at række hånden i vejret. For andre er det mere blevet en (dårlig) vane ikke at sige noget. Uanset hvilke grunde der er til, at man ikke siger noget i timerne, så er det værd at forsøge at lave om på.

Man kan være 'mundtlig' på mange måder i undervisningen. Man kan bl.a. være mundtlig ved at række hånden op i timen, ved at holde et mundtligt oplæg eller ved at få sagt noget, når man arbejder i grupper.

Der er flere grunde til, at det er vigtigt at træne sin mundtlighed:

Læring

For det første, så lærer man (og husker) meget bedre, når man får sat ord på sin tanker. Nogle gange så har man følelsen af, at man godt forstår noget, men man har svært ved at forklare det. I den situation skal man prøve at få sat ord på og på den måde træne sin mundtlighed, så den 'tavse' viden bliver 'eksplicit'. Det er af samme grund, det ofte hjælper på forståelsen af noget, hvis man bliver bedt om at skrive det ned med sine egne ord. Få inspiration til forskellige præsentationsværktøjer her eller ved at gå ind på IKT-portalen.

Formidling

For det andet, så er viden og kundskab mest værd, hvis man kan formidle den videre til andre. Det at forstå et stofområde, og herefter præsentere det for en modtager, kræver, at man kan strukturere og disponere sit stof. Det gælder i øvrigt både mundtlig og skriftlig formidling. I gymnasiet er endestationen for arbejdet med mundtlighed de mundtlige eksamener, men i livet bagefter studentereksamen er det at kunne (og turde) formulere sig og udtrykke sig også af ubeskrivelig værdi.


Faglig formidling

Når vi kommunikerer med andre, ønsker vi at formidle vores viden eller budskab så klart som muligt i håb om, at modtageren bliver interesseret og forstår det, vi kommunikerer. Når vi vil kommunikere om faglige emner, gør vi det samme; vi formidler blot en faglig viden fra en afsender til en modtager. Gennem valg af genre og anvendelse af bestemte faglige koder, ønsker vi at signalere, at her er der tale om et fagligt område - og håber selvfølgelig at vores formidling af viden bliver vellykket.

Hvad forstår man ved vellykket, faglig formidling?

  • At afsenderen er formidlingsbevidst: Hvem er målgruppen, jeg vil formidle til?
  • At afsenderen kan skelne mellem privat og offentlig viden. Faglig formidling er til offentlig brug.
  • Det er vigtigt at formidle sammenhængende og med overblik, når man skriver opgave; så disponér stoffet i en logisk, taksonomisk rækkefølge.
  • Brug faglig viden og viden produceret af andre (vær kildekritisk, brug citater og kildehenvisninger og undgå at skrive direkte af fra andre (det er snyd/plagiat).
  • Brug akademiske markører, og lav faglige vurderinger (men undlad private holdninger og smagsdomme).
  • Vis med din tekst, at du mestrer fagdiskurser og har styr på formalia og genrekrav.
  • Typisk for god faglig formidling er, at der skrives argumenterende og logos-appellerende.

… og så skal du selvfølgelig skrive det bedste dansk, du kan, dvs. med så få sproglige og grammatiske fejl som muligt.