Dansk

Empiri /genstandsområde:

Danskfaget hører under det humanistiske hovedområde, og det beskæftiger sig med menneskers udtryksformer og kulturelle produkter – i sprog, litteratur og medier. Vi beskæftiger os med det såkaldt ’udvidede tekstbegreb’, dvs. alle former for menneskelig kommunikation. Det dækker over de klassiske teksttyper (roman, novelle, digt, reportage, essay, manuskript o.l.) såvel som film, podcast, hjemmesider, sms’er, blogs, multimodale udtryksformer, billeder og andre kunstneriske udtryk.

Metoder i de tre perspektiver

Vi arbejder i dansk med en stor variation af analysemetoder. Vores mål med arbejdet er at forstå individers fremstillinger af virkeligheden. Det opnår vi gennem analyse og fortolkning af forskellige kulturprodukter, fordi der bag enhver fremstilling ligger en intention og et sæt af værdier.

Den grundlæggende tilgang er hermeneutikken – dvs. analyse og fortolkning, der skal være understøttet af eksempler fra teksten. Vores forforståelse bidrager til vores opfattelse af de ting, vi læser/ser, og ved en nærmere analyse af enkeltdelene i en tekst ændrer vi hele tiden vores opfattelse af det, vi analyserer, og efterhånden når vi frem til en samlet fortolkning af teksten.

Traditionelt arbejder vi i dansk inden for tre perspektiver: Det litterære, det sproglige og det mediemæssige perspektiv. Gennemgangen af metoder herunder følger denne traditionelle opdeling, men det er vigtigt at holde sig for øje, at flere af metoderne eller tilgangene overlapper og kan anvendes i alle tre perspektiver.

LITTERATUR

Litteraturbegrebet dækker over både sagprosa og skønlitteratur. Sagprosaen behandles under sprog og medier.

De skønlitterære hovedgenrer er epik, lyrik og drama. Når man vil analysere tekster fra disse tre hovedgenrer, kan følgende litterære analysetilgange anvendes:

Når vi ser på teksten uden kontekst:

Nykritisk analyse - Her ser vi på:

• • • den grafiske opstilling og rim + rytme

    • sætningskonstruktion

    • fortælleteknik, fortællersynsvinkel

    • realplan, billedplan, metaforik

    • personer, miljø, tema, handling, konflikter

    • tekstens holdning, værdier

Se evt. video: https://dansksiderne.dk/index.php?id=4993

Strukturalistisk analyse - Her er fokus fx på:

• • • mennesketyper

    • modsætninger

    • strukturer, og læsningen benytter sig af modeller, fx

      • aktantmodel

      • kontraktmodel

Se evt. video: https://dansksiderne.dk/index.php?id=4992

Når vi ser på teksten i en kontekst uden for teksten:

Socialhistorisk analyse - Her er fokus på tekstens samtid, og vi ser på:

• • • samtidens sociale, politiske og/eller økonomiske forhold

    • periodens ideologiske og kulturelle ståsted / bevægelser

    • øvrige tendenser i tiden

Ideologikritisk analyse - Her ser vi fx på teksten med et:

• • • kønspolitisk blik

    • kulturelt / etnisk blik

    • marxistisk blik

    • religiøst blik

Biografisk analyse - Fokus er på forfatteren, og om:

• • • der er en gensidig afspejling ml. forfatter og værk

    • viden om forfatterens baggrund giver brugbar viden om eller større troværdighed til teksten

Se evt. video: https://dansksiderne.dk/index.php?id=4987

Psykoanalytisk analyse - hvor:

• • • handlingen i teksten er det reelle lag, men det virkeligt interessante er det underliggende, det ubevidste

    • det typisk handler om menneskets drifter af seksuel eller aggressiv karakter – med egen tilfredsstillelse som mål

Se evt. video: https://dansksiderne.dk/index.php?id=4991

Køns-/performanceorienteret analyse - der har som fokus at se på de roller, man spiller overfor hinanden i dagligdagen og analyserer fx:

• • • hvordan vi ændrer rolle fra situation til situation

    • hvordan vi agerer forskelligt frontstage (synlig handling) og backstage (bagvedliggende motiver)

Receptionsteoretisk eller læserorienteret analyse - hvor teksten først bliver til i mødet med læseren, her ses fx på:

• • • underbestemtheder og tomme pladser

    • overbestemtheder og symbolik o.a.

Se evt. video: https://dansksiderne.dk/index.php?id=4989

SPROG

Det sproglige stofområde omfatter overordnet sproget som kommunikationsmiddel med afsender, budskab og modtager.

Sproget som kommunikation: Det retoriske pentagram med afsender, emne, modtager, sprog, situation og hensigt.

Sproget som kunstnerisk virkemiddel: Stilistik med vægt på fx. troper, dvs. billedsprog, og figurer, dvs. ordstilling, og stilniveau.

Sproget som et system med bestemte strukturer og grammatiske regler (syntaks og morfologi).

Sproget som argumentatorisk og retorisk virkemiddel med det formål at informere, påvirke og/eller underholde:

MEDIER

Det analytiske arbejde med sagprosatekster, reklamer, film, billeder og web hører under det mediemæssige stofområde. De forskellige medietyper analyseres ofte med brug af delelementer fra både det litterære og det sproglige stofområdes analysemetoder med hensyntagen til mediets særegne træk.

Nyhedsanalyse - Her fokuserer man typisk på:

• nyhedskriterier

• nyhedstrekanten

• stilistik

• layout og grafik

• kommunikationsanalyse og retorisk analyse.

Reklameanalyse - I denne har man gerne fokus på de midler, teksten bruger for at overtale os, og her kan f.eks. indgå elementer fra:

• billedanalyse

• filmanalyse

• argumentationsteori.

Billed- og filmanalyse - Elementer i spil her er:

• komposition

• farver, beskæring

• forgrund/baggrund

• vinkling

• lys og lyd

Man kan også overveje billedernes symbolik, f.eks. ud fra en kristen eller freudiansk vinkel.

Analyserer man film, bruger man selvfølgelig billed- og filmanalyse og har fokus på den historie, der fortælles, de filmiske virkemidler og hvordan de virker på modtageren, snarere end på de tekniske detaljer.

Man skelner mellem spillefilm (fiktion) og dokumentarfilm, som er forpligtet på en sand skildring af virkeligheden.