SRO

Beskrivelse af studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven er en træningsopgave, hvor du arbejder selvstændigt med at fordybe dig i en problemstilling med tilknytning til dine studieretningsfag. SRO'en bygger videre på den DHO, som du skrev i 1.g, og er en træning til studieretningsprojektet (SRP), som venter i 3.g. SRO-processen skydes i gang efter juleferien med et flerfagligt optaktsforløb i nogle af de fag, du kan vælge at skrive din opgave i. I forbindelse med dette forløb vil du blive introduceret til de deltagende fags metoder, og du vil blive trænet i at udarbejde problemformuleringer, der kan danne udgangspunkt for den konkrete opgaveformulering, du skal skrive opgave i.

I SRO'en vælger du mellem 2-3 opgaveformuleringer, og du skal vise, at du skriftligt kan formidle koblingen af de valgte fags metoder og teori, samtidig med at du har styr på det særfaglige i den overordnede opgaveformulering, du vælger. Se køreplanen med datoer og begivenheder for SRO nederst på siden. 

Opgaveprocessen afsluttes med et mundtligt forsvar af din opgave på samme vis som ved DHO i 1.g.

Opgaven bedømmes overordnet set ud fra følgende kriterier

Dine vejledere foretager bedømmelsen af opgaven. Der gives én karakter, og bedømmelsen er en faglig helhedsvurdering, baseret på såvel den skriftlige opgave som det mundtlige forsvar, hvor der lægges vægt på:

Eksempler på elementer, der indgår i bedømmelsen:

Krav til opbygning, indhold og omfang af studieretningsopgaven

Opgaven udarbejdes ved siden af den almindelige undervisning. Arbejdet med opgaven skal svare til en arbejdsindsats på 20 timer, og omfanget af opgaven skal være på minimum 6 normalsider og maksimalt 8 normalsider i alt. 

En normalside er på 2400 anslag (et anslag = et tryk på en tast, hvad enten det er et bogstav, et tegn eller et mellemrum). Ved opgaver, hvor det skriftlige produkt indeholder større mængder af symbolsprog, kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder. Dette gør sig særligt gældende matematik og de naturvidenskabelige fag. Tal med din vejleder i disse konkrete tilfælde.

Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer medregnes ikke i omfanget. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse. 

Opgaven skal sidenummereres og indeholde litteraturhenvisninger, der logisk henviser til en fuldstændig litteraturliste i besvarelsen. Studieretningsopgaven skal indeholde:

Forside

Forsiden skal indeholde opgavens titel, dit navn og klasse, samt angivelse af de valgte fag. Derudover skal forsiden indeholde den udleverede opgaveformulering ordret gengivet. 

Resume 

Et resume (skrives på dansk) fylder typisk 8-10 linjer og indeholder en beskrivelse af opgavens:

Resumeet skrives i ét afsnit, og det indeholder ikke citater eller kildehenvisninger. Resumeet skrives, efter opgaven er skrevet.


Indholdsfortegnelse

Større skriftlige opgaver skal indeholde en indholdsfortegnelse med sidetalshenvisninger.

Indledning

Opgaven skal indeholde en kort indledning, hvori du præsenterer emnet og din faglige vinkling. Omfanget er ca. en kvart side. Indledningen skal give læseren lyst til at læse opgaven.

Essensen af opgaven

I denne del af opgaven besvarer du den valgte opgaveformulering på de relevante taksonomiske niveauer. Opgaven opdeles i en række afsnit/kapitler med egne overskrifter. De forskellige afsnitsoverskrifter skal kunne findes i indholdsfortegnelsen. 

Afslutning/konklusion

I dette afsnit skriver du en kort opsummering på din opgave. Konklusionen skal kunne læses uafhængigt af opgaven og give et præcist svar på den udleverede opgaveformulering.

Litteraturliste

Efter konklusionen, på en ny side, laver du en liste over bøger, artikler, hjemmesider, film og andet materiale, du har anvendt i din opgave. Hvordan denne liste laves, kan du se under Opgaveformalia og disponering.

Bilag

Hvis du vedlægger bilag, skal de fremgå af indholdsfortegnelsen og forsynes med nummer: Bilag 1, Bilag 2, Bilag 3... 

Aflevering

Opgaven afleveres i Lectio. Tidsfristen for aflevering skal overholdes!

Relevante dokumenter

Køreplan for SRO 2023-2024

Forsideblanket til SRO 2023-2024

Hvordan skriver man et resume?

3 forskellige eksempler på en disposition: disposition 1, disposition 2, disposition 3 (fra DHO-processen)

Se "Mundtligt forsvar af opgaver" på metroen for at læse mere om det mdt. SRO-forsvar.