Puljetimer

Som elev på STX har man ud over den almindelige undervisning 130 timer, der kaldes "Puljetimer".  Her på skolen har vi valgt at inddele hvert skoleår i 3 puljetimeperioder, så man kan skifte fag/disciplin undervejs.  Ideen bag puljetimerne er, at tiden er knyttet til hver elev og skal anvendes til faglige aktiviteter inden for områder, hvor man enten har brug for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser. Nogle af puljetimerne er tilrettelagt som obligatoriske studiemoduler om bl.a. digital dannelse, viden, læring, almene skriftlighedskompetencer (ASK) og studieteknik. Resten af tiden bruges på individuelle tilbud. I kan se disse tilbud i folderne nederst på siden.


Der er tre perioder med puljeforløb på et skoleår: efterår, vinter og forår. Når man går i 1.g starter man dog først i vinterperioden. Hvert forløb varer som udgangspunkt 8 moduler. Alle STX-elever skal deltage i ét forløb i hver periode. Undtaget er elever på Team SG Sport, Subuniversity, eller ATU, som bruger en del af timerne dér og dermed har friperioder.


I får en orientering om puljetimerne ude i klasserne og via en folder, og herefter ønsker I via lectio, hvilke hold I helst vil på næste skoleår. Derudover kan faglærerne ”prikke” jer til at skulle på relevante hold. For de kommende 2.g og 3.g elever sker orientering og afgivelse af ønsker i maj/juni, og for 1.g sker det i oktober.

Elever kan undervejs tages af et puljetimehold for at følge et hold, hvor der fokuseres på manglende afleveringer, hvis det er nødvendigt.

Puljetimeholdene skemalægges i et ugentligt midtermodul for alle årgange, og oprettes på tværs af klasserne og for nogles vedkommende også på tværs af årgange.

 

Alle puljetimerne er placeret inden for den normale skoletid og betyder dermed ikke en længere skoledag. 

Puljeforløb 1g 2023-2024 2.pdf
Puljeforløb 2g 2023-2024.pdf
Puljeforløb 3g 2023-2024.pdf