Religion
I religion arbejder vi inden for to videnskabelige hovedområder:
a) Humaniora:
- Når faget beskæftiger sig med menneskelige fortolkninger af virkeligheden (livs-/menneskeopfattelse mv. – det kan være inden for en religion eller i en etisk debat)
- Når materialet er tekster, der har fokus på individet (hvordan en bestemt sag opleves/tolkes)
b) Samfundsvidenskab:
- Når faget beskæftiger sig med grupper, sociale strukturer og processer i samfundet (fx hvilke tendenser der ses inden for religion i det senmoderne samfund)
- Her kan materialet også være tekster, men de har fokus på religion som samfundsfænomen
- Her er det også oplagt selv at benytte samfundsvidenskabelig metode til at indsamle og/eller analysere data (kvantitativ /kvalitativ metode)
Religionsfagets dobbelte synsvinkel
I religion forholder vi os ikke til, hvorvidt Gud eksisterer eller ej, men hvordan mennesker forstår sig selv og deres omverden. Vi undersøger forskellige materialer (med forskellige tilgange) for at få indblik i menneskers forestillinger. Vi arbejder med materialer, der repræsenterer både en indefra (emic) og en udefra (etic) synsvinkel, dvs. subjektive fremstillinger af religiøse mennesker og objektive fremstillinger af f.eks. forskere, der selv står uden for en given religion (men måske har et engagement i en anden religion?).
Religionsfagets metoder /tilgange
- Indholds- og begrebsanalyse (fænomenologisk tilgang):
o Oplagt metode til religiøse tekster (helligtekster og moderne udlægninger af religiøse fænomener)
o Bruges til at nå frem til en teksts pointe, når den ikke er givet på forhånd – og til at få indsigt i, hvordan religiøse ideer udlægges /forklares
o Vi ser på dele i forhold til helhed – en proces, der gentages og gradvis fører til større og større forståelse
o Analyse = at dele teksten op og se på forskellige elementer særskilt (f.eks. symbolik, religiøse fænomener – gudsopfattelse, msk.opfattelse, forholdet mellem Gud og msk, ritual, myter, frelse osv.)
o Vi fremhæver og forklarer kildens centrale ideer og begreber og knytter dem an til fagets terminologi og fænomenologi
o Helheden (samlet fortolkning/forståelse) opnås ved at se tolkningen af de forskellige elementer i en sammenhæng
o Vi kan i denne slags analyse anvende forskellige teorier, f.eks.
- Ninian Smarts model over en religions syv dimensioner
- Eliades teori om det hellige
- Podeman-Sørensens ritual-myte-model
- Kommunikationsanalyse:
o Oplagt metode til argumenterende tekster (debatartikler, kronikker, nyhedsartikler, taler osv.), bl.a. i forbindelse med etiske dilemmaer
o Bruges især når tekstens pointe /formål nærmest er kendt på forhånd, men man vil undersøge, hvordan tekstens afsender forsøger at nå sit mål
o Vi analyserer teksten ved at tage udgangspunkt i aktørerne (afsender/modtager) og tekstens formål og derudfra undersøger tekstens argumentation og virkemidler
- Religionssociologisk metode:
o Oplagt metode når vi arbejder med religion som samfundsfagligt fænomen (fx en religiøs gruppes /et religiøst fænomens rolle i samfundet, fx sekularisering, affortryllelse/ genfortryllelse, eller fx pilgrimsfærdens betydning for det senmoderne menneske)
o Vi indsamler data (kvalitativ (interview) eller kvantitativ (spørgeskema) undersøgelse, observation) om et givent fænomen – ELLER arbejder med andres data
o Vi arbejder med sociologiske teorier, f.eks.
- Van Genneps model for et overgangsritual
- Rambos konversionsmodel
- Forskellige opfattelser af integration/assimilation og forholdet mellem majoritet og minoritet
- Teorier om hvorfor mennesker er religiøse, f.eks. Charles Glocks deprivationsteori eller Rational Choice Theory