Problemformulering

Når man skal i gang med et nyt fagligt projekt, er det meget vigtigt, at man gør sig helt klart, hvad det er for et spørgsmål, man gerne vil have svar på.  En problemformulering er bygget op som et eller flere sammenhængende spørgsmål, der er interessant i forhold til opgavens emne. Vi kender også problemformuleringen fra Den videnskabelige basismodel.

                                    Den videnskabelige basismodel    

1. Hvilket spørgsmål

Når man går i gang med at studere noget, er det første man skal finde ud af: Hvad man gerne vil undersøge. Det handler derfor om at stille det/de rigtige spørgsmål! Hvis spørgsmålet bliver for bredt, vil man miste fokus undervejs og risikere, at undersøgelsen bliver for overfladisk. Hvis spørgsmålet bliver for snævert, er der måske ikke 'kød nok på' - undersøgelsen ikke interessant nok, og man bliver for hurtigt færdig. 

En god huskeregel er, at dit spørgsmål skal være

På Skive Gymnasium  vil du typisk skulle udarbejde problemformuleringer, når du arbejder med selvstændige projekter. Det kan fx ske i forbindelse med dine større skriftlige opgaver, og når gymnasiet afholder sin årlige Vidensfestival, men du vil sikkert også møde kravet om at kunne lave en problemformulering i din daglige undervisning.

Problemformulering i SRP

Når du skal skrive dit studieretningsprojekt (SRP) i 3.g er det et krav, at du afleverer en problemformulering. Denne problemformulering skal ud over at indeholde et spørgsmål også angive, hvad du vil undersøge og analysere, samt hvilket materiale og faglige metoder,  du har valgt at anvende.

Du skal således udfylde følgende 4 punkter, når du skal aflevere din problemformulering:

Se PowerPoint præsentationen til højre for uddybende instruktion i at lave den 'gode problemformulering'.

Se et eksempel på den problemformulering, du skal aflevere i forbindelse med din SRP

Kopi af oplæg om Problemformulering- 2023 - vers 1.1.pdf