Psykologi

Måden hvorpå man arbejder med metode i psykologi, kan beskrives ud fra den videnskabelige basismodels punkt 2 og 4.


Hvordan gå det til? (punkt 2)

I psykologi kan man både arbejde 1) empirisk og 2) teoretisk.

Empirisk: Ved empiriske metoder kan psykologisk arbejde være både kvalitativ og kvantitativ, hvor det i psykologi er formålet at efterprøve mulige forklaringer på menneskets adfærd. Inden for hver felt er der en lang række forskellige metoder, man kan benytte til at undersøge menneskers psykologiske liv. Alle metoderne har sine fordele og sine begrænsninger, og det er vigtigt at være bevidst om, at ingen psykologisk undersøgelse kan afdække “sandheden” om mennesket. I den grønne boks nedenfor til højre kan du se en oversigt over nogle af de mest almindelige undersøgelsesmetoder i psykologien.

Teoretisk: I psykologi kan man også arbejde mere teoretisk orienteret. Så beskæftiger man sig mere spekulativt med, hvordan mennesket skal forstås, og hvordan forskellige teorier kan forklare kultur og samfund. Nogle af de fremgangsmåder man kan benytte, når man arbejder teoretisk med psykologi kan være:

  • Begrebsvurdering
  • Udredning af eksempel
  • Forklaring af samfundsfænomener
  • Induktive forklaringer af cases


Hvad kan gå galt? (Punkt 4)

I psykologi er der specifikke fejlkilder, der ofte handler om relationen mellem forsøgsleder og forsøgsperson. Her er nogle eksempler på relevante fejlkilder:

  • Selektionsbias: når deltagerne i en undersøgelse ikke er psykologisk repræsentative, fx fordi de alle er psykologistuderende
  • Instrumentbias: når et apparat i undersøgelsen ikke virker, som det skal, fx ved at hjernescanneren ikke er præcis nok
  • Forsøgseffekt: det fænomen at folk ændrer adfærd, når de ved de er med i et forsøg, fx ved at opføre sig mere pænt og ordentligt, end de ellers ville gøre
  • Fordringseffekten: når forsøgsdeltagerne regner ud, hvad undersøgelsen går ud på og derfor opfører sig anderledes
  • Selvpræsentationseffekt: det fænomen at folk forsøger at fremstå bedre end normalt, når de ved nogen observerer og bedømmer dem, fx ved at anstrenge sig mere end normalt.
  • Forsøgsledereffekt: når forsøgslederen ubevidst påvirker undersøgelsen, fx ved at stille spørgsmålene med et bestemt tonefald i et interview


Derudover er det et grundlæggende problem i psykologien at afdække om den undersøgelse, man laver, også kan overføres til virkelige menneskers adfærd i “virkeligheden”. Man taler her om den “økologiske” udfordring i psykologien. Dette problemer er særligt stort, hvis man laver et laboratorie-eksperiment. Vil mennesker fx være i stand til at skade andre, hvis de får ordre til det i virkeligheden, bare fordi man kan få dem til at gøre det i et laboratorium? Kan en IQ-test vise, hvem der i “virkeligheden” er de klogeste og vil klare sig bedst intellektuelt?