Analyse - kildekritik

Hvad er kildekritik?

Kildekritik er den grundlæggende metode i historie, og har traditionelt været opfattet som fagets rygrad. Kildekritik er en systematisk undersøgelse af, hvad kilden kan bruges til. Det kan opfattes som det håndværksmæssige grundlag for den historiske analyse. Kildekritikken hjælper med at skabe et overblik over kilden eller kilderne, hvis der er tale om flere.

Der er tre niveauer i kildekritikken:

Ophavsbestemmelse
Tekstanalyse
Brugbarhedsvurdering

1. Ophavsbestemmelse

Kildens hvad:

Hvad er det for et type kilde? Det er herunder, at man bestemmer genren på kilden. Det er særdeles vigtigt ALTID at forholde sig til, hvilken type kilde, der er tale om. Er det et personligt brev, et læserbrev, et uddrag af en bog, en tale, en lovtekst, en inskription eller en fysisk kilde, som fx et billede, en genstand eller en bygning?

Nogle genrer er åbne (mange har kunne læse dem, fx læserbreve), mens andre har været lukkede (fx personlige breve). Forhold jer til, hvilken betydning dette har for tolkningen. Nogle genrer har fokus på at stille afsenderen i et godt lys (fx nekrologer), mens andre har mere fokus på en sag (fx partiprogrammer). Hver genre har sit særlige sprogbrug, som man skal tage højde for, når man læser kilden. Man skriver ikke på samme måde i sin dagbog som i en tale et 1. maj møde.

Fokus: Se på, hvordan kildens genre og indhold hænger sammen.

Kildens hvem:

Dette handler om kommunikationssituationen i teksten.

Hvem er afsender af kilden? Find ud af, hvad man kan sige om kildens forfatter, placering i samfundet, relationer til andre og forhold til de begivenheder, der arbejdes med. Man kan også vurdere, om der er forskel på den formelle og den reelle afsender (er underskriveren af kilden den samme som forfatteren, eller står der andre bag?).

Fokus: Se på, hvordan personen bag kilden afspejler sig i teksten.

Kildens hvornår:

Hvornår er kilden skrevet? Dette handler om at sætte kilden i forhold til, hvad der sker i samtiden.

- Har kilden selv haft betydning for efterfølgende begivenheder?

Man skal også vurdere kildens afstand til de begivenheder, den skildrer. Er det en samtidig skildring, eller er den først skrevet flere år senere? Hvis kilden er senere, bør man også se på, hvilken kontekst den bliver skrevet i. Forfattere kan have tendens til at være særdeles bagkloge, når de analyserer begivenheder, der ligger langt tilbage i tiden. Omvendt kan samtidige kilder mangle det overblik, som vi sidder med i dag.

Fokus: Se på, hvordan kilden afspejler den samtid, den er skrevet i. Det er det, der gør din analyse historisk.

Kildens til hvem:

Hvem er modtager af kilden? Er der tale om enkelte personer eller større grupper? Er det en privat eller en offentlig kilde, fx et brev mellem to venner eller et læserbrev i en avis. Det har meget at sige, da kilder jo ofte har et formål om at oplyse eller overbevise nogen. Måske bliver der lagt vægt på dele, som modtageren vil synes særligt godt om, og måske er andre emner udeladt for ikke at støde modtagerne. Man kan ofte skelne mellem den formelle og den intenderede modtager (kilden er rettet mod en modtagergruppe, men egentlig rettet mod en større eller mindre gruppe af disse).

Fokus: Se på, hvordan modtageren afspejler sig i kilden.

Kildens hvor:

Hvor er kilden skrevet? Det kan være af stor betydning, hvor kilden er skrevet, da det er relevant at se på, hvor kildens forfatter er fysisk placeret i forhold til begivenhederne på nedskrivningstidspunktet.

- Er der tale om en kommentar til udvikling i andre lande? Og hvilken relation har forfatteren så til stedet, han skriver om? (Som politiker, diplomat, i eksil, udlænding … )

Derudover er det vigtigt at undersøge, om kilden giver udtryk for de herskendes synspunkter (kongens, regeringens …), eller om de er i opposition til det bestående.

Fokus: Se på, hvordan kilden afspejler det sted, den er skrevet, sat i forhold til, hvor og hvad der skrives om.

2. Tekstanalyse

Kildens hvorfor:

Hvorfor er kilden skrevet? Vi går ud fra, at der ikke er nogen, der blot skriver for sjov, men at der er et formål med at udtrykke sig. Vi forsøger derfor at finde ud af, hvilke årsager der er til, at kilden er blevet til, og hvilke hensigter han/hun har haft med det.

Fokus: Se på, hvilke motiver forfatteren har haft.

Kildens hvordan:

Hvordan er kilden opbygget, og hvordan argumenteres der i kilden? Man ser på, hvordan kildens form og indhold hænger sammen.

Vi ser på, hvordan kildens udseende og struktur er, hvordan den er inddelt i afsnit m.m.

Vi ser på, hvordan forfatteren fører sin sag.

Man kan til det benytte sig af sine færdigheder fra retorik (herunder hvad der er karakteristisk for sproget i kilden, samt virkemidler og appelformer - argumenteres der ud fra fornuft, følelser eller troværdighed?)

Man kan også lave en diskursanalyse, hvor man undersøger, hvordan der i kilden, bl.a. ved brug af modsætningspar (god/ond, rigtig/forkert, pæn/grim, stærk/svag, modig/fej m.m.) italesættes forskellige begreber og samfundsmæssige forestillinger - det kan være, hvordan en mand er, i modsætning til hvordan en kvinde er, hvad det sande danske er beskrevet som en modsætning til det svenske, det tyske osv.

Man ser altid på, hvilken tendens kilden har. Man undersøger her, hvordan forfatterens intention med kilden kommer til udtryk. Dette er altid interessant, da enhver kilde er blevet til med en bestemt tanke for øje, kilden skal bruges til et bestemt formål. Vil den formidle en bestemt opfattelse af en begivenhed? En bestemt vinkel på noget? Opnå en bestemt reaktion? Herunder er det også altid interessant, at lægge mærke til, hvad der er med i kilden - og hvad der ikke er med: Er der væsentlige oplysninger, som er udeladt, tyder det på, at disse ikke passer ind i forhold til forfatterens intention med kilden.

Fokus: På hvordan afsenderens formidling af budskabet:

3. Brugbarhedsvurdering

Alle kilder er naturligvis gode og anvendelige - men til hvad?

Vi skal vurdere, om kilden kan bruges i forbindelse med den undersøgelse, som vi netop nu er i gang med. Indeholder den oplysninger, der kan bidrage til en besvarelse af vores aktuelle problemstilling?

Der er altid spørgsmål, som kilden ikke kan give svar på. Er der f.eks. blot tale om faktuelle informationer, men ingen holdningstilkendegivelser.

Kilden kan opfattes som en brik i det puslespil, vi er i gang med at lægge. Hvor passer vores brik ind, når vi laver det samlede billede i undersøgelsen. Fortæl hvad kilden kan bruges til.

Hvordan placerer kilden sig kronologisk i forhold til dine andre kilder?

Det er nødvendigt at etablere en rækkefølge mellem kilderne, og det gøres mest hensigtsmæssigt ved hjælp af en tidslinje.

Kan vi konstatere en form for sammenhæng mellem kilderne. Er der ligheder i teksten eller andet der indikerer en afhængighed. Er der evt. et ukendt fælles forlæg?

Vi skal have formidlet på hvilken måde kilderne supplerer hinanden, og vi skal have konstateret, hvilken kilde vi eventuelt mangler for at kunne tegne det fuldstændige billede i vores undersøgelse.

Fokus: Hvad kan kilden bruges til i min opgave?