Omvendt osmose (RO anlæg)

Hvorfor investerede vandværket i et RO anlæg 28.6.2016

Målet var mindre salt i vandet og mærkbart bedre kvalitet !

I gennem en år række har bestyrelsen kunnet konstatere at saltindholdet har været stigende. Derfor modtog vandværket mindre salt (natrium og klorid) vand fra nabovandværkerne som ligger ca. 18km væk. 

Desværre måtte bestyrelsen konstatere at også deres vand bliver mere og mere salt. Bestyrelsen arbejdede derfor med at finde en blivende og god løsning der også var økonomisk forsvarlig. Arbejdet tog flere år, men tog først fart i slutningen af 2015. 

På tidligere generalforsamlinger var der blevet redegjort for arbejdet og de tilhørende beslutninger, der var nødvendige.

Vores vand er ikke så salt som kom det direkte fra havet, selvom vi er kystnære, men nok til at vi uden optynding ville få vand med en saltkoncentration der ville være dobbelt så højt som grænseværdierne. Grundvandet vi pumper op kommer fra de dybe kridtlag ca. 65-85m nede og under 15m beskyttende lerlag og dybt under Odden og havet. Vandet er gammelt søvand fra tidernes morgen og tilmed er der rigtig meget af det gode vand til mange mange år endnu. 

Mange har sikkert prøvet at få afsaltet vand f.eks. på skibe og i mange byer uden for Danmark, så der er ikke noget at være bekymret for. RO vand benyttes også som basis for øl og sodavand, eller andre typer drikkelser som skal have en ensartet produktionskvalitet eller f.eks. medicin.

Yderby Lyng vandværks RO vand er noget af det bedste man kan få i Danmark.

Så hvordan man afsalter....med omvendt osmose.

Læs her hvordan det foregår.

Naturlig osmose

I forhold til ionbytning er osmose en ren fysisk proces og kemikaliefri. Naturen er fyldt med eksempler på osmose. Princippet i osmose er ganske simpelt, idet væsker med lavt saltindhold altid vil forsøge at blande sig med vædsker med højt saltindhold indtil saltindholdet er ens i de to væsker. Er de to væsker adskilt af en semipermeabel (halvgennemtrængelig) membran vil væsken med det lave saltindhold trænge gennem membranen indtil saltindholdet er ens på begge sider af membranen. Niveauforskellen på de to væsker kaldes det osmotiske tryk. 

Det er osmose funktionen, der får vand til at trænge op gennem planter og nå de yderste blade, mens ikke opløste stoffer vil blive tilbageholdt af membranen. Jo højere man når op og ud i en plante jo flere salte indeholder plantesaften og derfor vil vand trænge ind gennem plantens rødder og presse sig op gennem alle plantens celler til de yderste spidser. Dette kaldes naturlig osmose.

Omvendt osmose 

(RO - reverse osmosis) er en filtreringsteknik, hvor man sætter pumpetryk på væsken med den højeste saltkoncentration og presser denne væske gennem en meget fin membran (0,001-0,0001 µm), som kan frafiltrere både ioner og opløste stoffer i vand. Ikke alle ioner kan tilbageholdes 100%, men virkningsgraden på vores anlæg er 96-98%. En vis del (1-2%) vil gå igennem membranen, og det afhænger såvel af molekylestørrelsen som af membranen. Ønskes en lav restkoncentration af ioner, kan det derfor være nødvendigt at anvende flere RO-anlæg i serie eller kombinere med ionbytning. 

Membraner til brug i industrielle anlæg fremstilles oftest af polyamid eller polysulfon, der kan arbejde i pH området 2-12. Den filtrerede væske kaldes for permeatet, mens den tilbageholdte opkoncentrerede væske kaldes for koncentratet (salt mm.).

Princippet i omvendt osmose er, at det saltholdige råvand ledes ind over en membran. Gennem de mikroskopiske porer i overfladen på membranen er det kun H2O - de rene vandmolekyler - som vil passere, fordi vandmolekylet er et af de mindste molekyler i flydende form. De mikroskopiske porer i osmose membranen er tilpasset vandmolekylet og slipper derfor ikke forureninger igennem som f.eks. tungmetaller, kemikalier, vira, bakterier, fordi alle disse stoffer er større end et vandmolekyle. Alle forureninger bliver afvist, men oxygen - O2 og CO2 - som er en gas, og mindre end vandmolekylet, vil slippe igennem osmosemembranen, således at det naturlige oxygen i vandet bevares. 

Det er også hensigtsmæssigt at blødgøre råvandet i et blødgøringsfilter for at undgå at kalkdannelser sætter sig fast og dermed tilstopper membranerne, det vil være med til at forlænge levetiden på membranerne. 

Det kan man gøre med et meget højt koncentrat af salt - en såkaldt BRINE (saltlage). Man tilsætter rigtig meget salt for at kalken i vandet ikke sætter sig på membranerne ca. 25 tons pr. år. Man kan også bruges Antiscalant som er mere økonomisk og fylder meget mindre.

Affaldsproduktet er salt og kalk som ledes ud i havet blandet med lidt råvand.

Filtrering af råvandet fra boringerne som idag.

Før råvand ledes ind i et omvendt osmoseanlæg er det være nødvendigt først mekanisk at frafiltrere større partikler for at undgår tilstopning af membranerne. Det kaldes forfilter.

Der er 4 begreber mht. til omvendt osmose.

Råvand: Det oppumpede råvand fra boringerne renses i store sandfiltre og opbevares i en filtervandstank.

Filtervand: Det sandfilter rensede vand der ledes indtil til RO anlægget.

Koncentrat eller rejekt: Det frafiltrede vand med højsaltholdighed udledes via vejdræn til havet

Permeat: Det filtrede RO vand opblandes med vand fra filtervandstanken og ledes til rentvandstanken.