Grundvandstyper

Hvis undergrunden er kalkfattig bliver grundvand aggressivt, hvilket skyldes, at vandets kulsyreindhold er for stort og ikke neutraliseres ved angreb på kalciumkarbonat (kalken/kridtet). Endvidere optræder vandtyper, der indeholder større eller mindre mængder natriumbikarbonat (alkalibikarbonat).

Når vandet optager stofferne skyldes fænomenet ”ionbytning”. Ligesom istidslagene indeholder oparbejdet kalk og kridt, indeholder de stedvis også større mængder af oparbejdet tertiært ler, eller marint ler i de jordlag, vandet passerer.

Disse lerarter er næsten alle ionbyttende i større eller mindre grad, dvs. at lermineralerne indeholder ”løstsiddende” ioner af metaller, især Ca++, Mg++, Na++, K+.

Når leret er af marin (som på Sj. Odde) oprindelse, vil det fortrinsvis indeholde Na-ioner. Kommer dette ler i berøring med vand, der indeholder kalcium- og magnesiumioner, vil disse byttes med natriummet.

Disse vandtyper optræder f. eks. på Sjælland (marint ler), i Østjylland (tertiært ler) og i Vendsyssel (istidsler).

Ved boringer i nærheden af kyster kan der optræde et fænomen, der benævnes marint infiltrationsvand. Der vil optræde store mængder klorid i vandet, og årsagen er, at boringen suger havvand ind – boringen kan ligefrem stå i havvand.

Der ferske grundvand vil ligge på en pude af saltvand, idet dybden af saltvandet på et givet sted vil svare til vægten af det overliggende ferskvand.

En anden form for saltvand kan optræde ved moræneaflejringer, f. eks. i det nordlige Jylland. Det kan ske, at det oprindelige saltvand ikke er blevet udvasket men står som residualvand eller stagnerende havvand.

Overalt i landet kan desuden optræde såkaldt salt mineralvand. Dette skyldes at der under hele landet ligger aflejringer i store dybder af fast stensalt, som langsomt går i opløsning og vandrer opad gennem revner og sprækker. Ferskvandet svømmer ovenpå, men vandet kan have alle mulige grader af saltkoncentration.