Fejlkilder deles ind i tre grupper
Uberegnelige fejl som f.eks. fejllæsning af instrumenter, sjusk i laboratoriet, enhedsfejl, dårlige regneark, urene glas i kemi, dårlig hygiene i biologi eller noteringsfejl. Nogle grove fejl er så store at de nemt opdages, mens andre aldrig kommer for dagens lys. Sådanne fejl kan bedst undgås ved at man er omhyggelig med forsøgets udførelse og evt. gentager målingerne.
Omfatter alle fejl, som giver måleresultaterne en "slagside", dvs. afvigelse fra den sande værdi i samme retning, uanset hvor ofte of omhyggeligt man udfører målingerne. Sådanne fejl kan stamme fra f.eks. instrumentfejl eller indvirkning af ydre faktorer. Også eksperimentets opbygning kan give anledning til systematiske fejl. Indkredsning og korrektion af systematiske fejl er et hovedproblem i al eksperimentel teknik og kræver både erfaring og dygtighed.
Den klassiske systematiske fejl er en måleserie over masser hvor du har glemt at nulstille vægten. b-værdien vil i dette tilfælde være værdien du aflæser INDEN du starter målingen!
Er fejl, der skyldes ukontrollerbare omstændigheder, og som har samme sandsynlighed for at være negativ som for at være positiv. De tilfældige fejl kan på forholdsvis simpel måde behandles matematisk. Desværre har det ofte ført til at mange opfatter de tilfældige fejl som de vigtigste, hvilket på ingen måde behøver være tilfældet.
Forstil dig alle elever i klassen måler bredde længte og højde på klasselokalet og beregner det samlede volumen og skriver tallene på tavlen. Gennemsnit eller medianen vil nu være det bedste bud på et samlede resultat. Den afvigelse som den enkelte elev laver fra gennemsnittet er en usikkerhed, en tilfældig fejl.
Grove fejl og systematiske fejl er fejlkilder og de tilfældige fejl er usikkerheder.
Beskriver hvor tætte dine målinger ligger i forhold til hinanden. Høj præcision betyder at din forsøgsopstilling reproducerer resultaterne godt, men det siger ikke noget om din forsøgsopstilling passer med din teori. På billedet nedenunder er det de gule prikker som er mest præcise.
Beskriver hvor nøjagtig dine målinger er i forhold til den sande værdi. Her er de blå prikker mest nøjagtig, selvom de er ret upræcise sammenlignet med de gule.
med 4 forskellige opstillinger som alle prøver at eftervise punktet (x,y) = (5,5)
Høj nøjagtighed fordi de ligger tæt på (5,5) men forholdsvis lille præcision da de ligger ret spredt.
Høj præcision, men lav nøjagtighed som tyder på omhyggelig teknik, men med en systematisk fejl i forsøgsopstlillingen.
Har lille præcision i hhv x-aksens retning og y-aksens retning men større præcision i den anden. Begge har dog lav nøjagtighed (fordi de ligger langt væk fra (5,5))