Chips er lavet af kartoffelflager som er stegt i olie. Selve kartoflerne består hovedsagelig af vand og stivelse igennem stegningen fjernes vand og noget af olien trænger ind i kartoflen. Stivelse og vand er hydrofile hvorimod olien er hydrofob. Dette udnytter vi under ekstraktionen af fedtstoffet med heptan som er hydrofob og kan opløse heptan + fedt men ikke stivelsen.
Denne process kaldes også separation og ideen bag separation er, at du adskiller forskellige blandede stoffer fra hinanden.
Du skal bruge
Kemikalier: 10g chips, 50mL heptan
Udstyr: Kogeplade med omrøring, morter, måleglas 100mL til afmåling af heptanen, 150mL bagerglas som du filtrerer ned i og som kommer til at stå på kogepladen, glastragt, filterpapir, udsug!!
Gør følgende:
Der er en pose chips for hele klassen. Afvej ca nøjagtig (mindst 2 decimaler) ca 10g chips.
Bland ca 30mL af de 50mL heptan med chipsmosen og mos det godt sådan at alt fedt opløses i heptanen.
Vej dit bagerglas INDEN forsøget går i gang.
Filtrér den flydende fase ned i bagerglaset og sæt det i kog UNDER UDSUG!
Når du vurderer at alt heptanen er dampet af vejer du bagerglasset sammen med fedtstoffet og trækker bagerglassets vægt fra
beregn nu fedtprocenten i dine chips, tag et billede af chipsposens varedeklaration og sammenlign.
Teori om hydrofil / hydrofob, hvorfor heptan kan opløse fedtstof
massen af chips / småkage med 2 decimaler
massen af glasset med 2 decimaler
find massen af fedt og beregn masseprocent
tag billede af varedeklarationen
sammenlign din fedtprocent med varedeklarationen
diskutér fejlkilder