Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven er todelt. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestoffet og det supplerende stof. Første del af prøven er eksperimentel, hvor op til 10 eksaminander arbejder i laboratoriet i ca. 90 minutter i grupper på normalt to og højst tre med en kendt eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eksaminator og censor taler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhørende teori og den efterfølgende databehandling. Den enkelte eksperimentelle delopgave må anvendes højst tre gange på samme hold. De eksperimentelle delopgaver må ikke være kendt af eksaminanderne inden prøven.
Opgaverne til den eksperimentelle delprøve er ikke kendt af eleverne inden prøven.
Anden del af prøven er individuel og mundtlig. Den teoretiske delopgave skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet. Den enkelte teoretiske delopgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Bilag må genbruges i forskellige opgaver efter eksaminators valg. De teoretiske delopgaver uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. 4 Den eksperimentelle og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator.
grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse og spektrallinjers rødforskydning
Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie.
beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden
indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer
ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner
simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer
grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
lyd og lys som eksempler på bølger
det elektromagnetiske spektrum
atomers og atomkerners opbygning
fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre
radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven
kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift
Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension.
Udgør ca 20% af det samlede pensum.