Solsystemets ekstreme skabelse
Filmen viser en animation over 1000000 "masser" som i en computersimulation "falder sammen" altså tiltrækker hinanden med gravitationskraft dvs. afstandskvadratloven.
Man kunne forvente at det hele bare falder sammen og mødes i midten, men der sker noget helt andet
Rødforskydning opstår når et objekt bevæger sig væk fra betragteren. Det udsendte lys bliver under udsendelsen "strukket" dvs at den bølgelængde som betragteren ser (λobs) på jorden bliver større end den som lyset oprindelig havde da det blev udsendt λ. Der er to slags rødforskydning.
når to lysende elementer (i praksis vil det være galakser) bevæger sig væk fra hinanden. Når to lysende elementer bevæger sig hen mod hinanden (som fx andromedagalaksen og vores mælkevej) så måler man en blåforskydning i stedet for.
når meget fjerne galakser "ser ud til" at de bevæger sig væk med store fart, men bevægelsen skyldes rummets udvidelse i stedet for galaksens egenbevægelse i forhold til rummet. Dette kaldes kosmisk rødforskydning og den er altid "rød"
Regn nu opgaverne 2.1, 2.2 og 2.3 på siden 96 i FysikABbog 2
Universet er homogent og isotrop
homogent: Sammenligner man densiteten af universet på MEGET store skalaer dvs fx terningeformede områder med flere 100 millioner lysår i x y og z retning så er den konstant. (det gælder fx ikke på solsystemet, planeter og solen har jeg en meget større densitet end rummet imellem dem.
isotropt: Sammenligner man indholdet af universet i hvilken som helst retning med alle andre mulige retninger i himlen så ville de samme elementer optræde igen. Indholdet af universet er ensformet i ALLE retninger af universet, dvs der er ikke noget centrum i univierset
Emma fortæller Hubbles lov og regner et par eksempler med det.