En SRO opgave kan tænkes som et stor og mere omfattende journal. Klik på linkene til højre hvis du vil se en struktur med overskrifter og mulige formuleringer.
Det skriftlige produkt skal have et omfang på 6 -9 normalsider normalsider (15-20 hvis i laver ungeforsker og afleverer 3 personer sammen) à 2400 enheder (dvs. 2400 anslag inklusive mellemrum). Opgaven skal indledes med et kort resume på dansk. Resumeet tælles med i det samlede omfang, men det gør forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer ikke.
Ved studieretningsprojekter, hvor det skriftlige produkt indeholder større mængder af symbolsprog, kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder.
Projektets skriftlige produkt skal udarbejdes på dansk.
I vurderingen af det skriftlige produkt bliver der lagt vægt på (fra SRP):
om opgaveformuleringen er besvaret
relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra fagene
den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i fagene og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
anvendelse af relevant materiale
den faglige formidling og fremstillingsform
Desuden skal udførte og tænkte eksperimenter være gennemarbejdede med klar beskrivelse af valg og fravalg, variabelkontrol, positive og negative kontroller og vurdering af resultaterne.
De "Fed" formulerede afsnit tæller med i normalsiderne.
Forside
Overskrift på opgaven.
Et billede eller figur der relaterer til opgaven
Resume på dansk
Indholdsfortegnelse
Indledning og Problemformulering
Metodeafsnit
Teori
Eksperimenter
Fremgangsmåde
Udstyr
Data med grafer og tabeller
Efterbehandling
Konklusion der svarer på Problemformulering
Bilag
Litteraturliste