Fysikeksamen til fysik B er en todelt prøve.
Del A er 90min eksperimentelt arbejde i grupper (som jeg laver) af 2 eller 3 med en kendt eksperimentel problemstilling. Højst 10 ad gangen. Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Databehandlingen gennemføres under eksaminationen og er en vigtig del. De eksperimentelle delopgaver må ikke være kendt af eksaminanderne inden prøven.
Del B er en individuel prøve med 24 min forberedelse og 24 min eksamen. (18 i praksis da vi skal votere og skifte eksaminant) Det er en teoretisk mundtlig prøve om et emne som ikke er relateret til emnet fra din eksperimentelle del. Der skal være et ukendt bilag som en del af spørgsmålet. De teoretiske delopgaver uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. (Det er dem der er her nedenunder) Den eksperimentelle og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner.
Links til forberedelse
Du skal redegøre for vores solsystems opbygning og planeternes bevægelse. Forklar årstider, jævndøgn, måne og solformørkelse, solhverv samt nat og dag.
Diskuter de fortidige verdensbilleder sammenlignet med vores verdensbillede i dag.
Du kan komme ind på afstandsbestemmelser i universet, kosmologi og Big Bang
Du skal forklare rødforskydning og hvordan man måler den. Forklar hvordan observationer af galaksernes bevægelse førte hen til Hubbles lov.
Forklar hvordan man vha et simpelt elastikforsøg både kvalitativ og kvantitativ kan forklare universets udvidelse.
Gør rede for enheden af Hubbelkonstanten og hvordan man kan beregne universets alder.
Kom ind på den kosmiske baggrundsstråling og gør rede for hvorfor det er så stærkt et bevis for Big Bang teorien.
Du kan komme ind på det vanskelige ved afstandsbestemmelse i universet og parallaksemetoden.
Der er ikke rigtig nogle eksperimenter til dette spørgsmål men hvis du vil nævne noget så kunne det være dem her:
Start med at tegne solsystemet med planeterne. Nævn at man enten skal vælge at tegne afstande fra solen korrekt eller størrelse på planeterne relativ til hinanden men det er svært med begge dele i samme figur.
Tegn så solen og en tiltet jord og forklar dag og nat, årstider jævndøgn sommer vinter.
Så tilføj månen og forklar måne og solformørkelser.
Start med aristoteles og det geocentriske verdensbillede og hvordan man kom frem til det heliocentrisk. Nævn Aristoteles, Ptolemæus, Kopernikus, Galileo, Kepler og Newton.
Kom til sidst ind på Hubbles observationer
Hubble, Big Bang, baggrundsstrålingen, rødforskydning, kosmologisk rødforskydning, universets alder.
Vores solsystem og jorden, dag, nat, årets længde, jævndøgn, solhverv og skudår.
Du skal omtale begrebet energi og give eksempler på energiomsætning mellem forskellige energiformer.
Kom ind på begrebet varmekapacitet, smelte og fordampningsvarme, energikæder samt nyttevirkning.
Du skal forklare begreberne effekt og energi og sammenhængen mellem dem.
Forklar hvad der sker med temperaturen når et stof gennemgår en faseændring, og kom ind på smelte- og fordampningsvarme med eksempler fra forsøgene.
Kom ind på begrebet varmekapacitet og vis hvordan man beregner den energi der skal til for at opvarme et stof.
Arbejde i en fjeder
Vejledende stikord: energiformer, Ekin , Epot ,Emek , energiomdannelse, energikvalitet, effekt, nyttevirkning, temperatur- og faseændring.
Start med at definere energi med enhed, så vis hvordan effekt og energi hænger sammen og hvorfor Ws er en energienhed. Forklar nyttevirkning ud fra opvarmning af vand forsøget.
Tegn så et kraftværk eller en bil eller lignende til at forklare energikæder, så videre til grafen med faseovergange i vand (s) - (l) - (g) og find fordampningsvarme og smeltevarme. Forklar kort forsøgene.
I bekendtgørelsen står der noget om Q-værdier under emnet energi. Det kan I komme ind på her hvis i vil.
Du skal behandle kræfter, Newtons love og sammenhængen med energiomdannelse i tyngdefeltet.
Forklar: kraftbegrebet, Newtons love, arbejde, potentiel energi, kinetisk energi, mekanisk energi, energiomdannelse.
Forklar begrebet mekanisk arbejde. Forklar ved nogle eksempler hvordan arbejde er årsag til en ændring af energi.
Kom ind på gnidningskræfter og forklar hvad der sker med den mekaniske energi i denne process.
Arbejde i en fjeder
Start med at definere Newtons 3 love med eksempler. Fjernkraft og kontaktkraft.
Definer Epot og Ekin og forklar hvordan m*g*h er afhængig af de tre størrelser. Kom med eksempler, stor masse lille masse, jord, måne, fald fra taget eller bordet.
Forklar pigen der gynger med Epot og Ekin
Du skal snakke om stedfunktionen og behandle bevægelse med konstant hastighed og bagefter bevægelse med konstant acceleration.
Find nogle eksempler fra dagligdagen som sted- og hastighedsfunktionen kan bruges på.
Hvad er luftmodstand og hvilke størrelser afhænger den af?
Forklar begrebet tyngdeacceleration og brug stedfunktionen til at beskrive et frit fald, tegn de tilhørende grafer for sted og hastighed som funktion af tiden.
Forklar hvad der sker med stedfunktionen hvis der skal tages hensyn til luftmodstanden
Eksperimenterne til eksamen vil være baseret på:
Start med at skrive stedfunktionen op afled den til hastighedsfunktionen og forklar at alle enheder er hhv m eller m/s for alle ledene.
Find en bevægelse, fx en sten der falder ned. Definer nu s0 v0 samt a for din bevægelse og tegn graferne som funktion af tiden. Forklar konstant v konstant a og hvad det betyder for grafen. Kom nu over til et forsøg efter eget valg
Links til forberedelse
Du skal redegøre for idealgasloven samt Boyles lov og Gay-Lussacs lov
Forklar hvad der sker med en gas når man holder enten tryk, volumen eller temperatur konstant, og giv et konkret eksempel på hver — fx et bildæk, en ballon eller en trykkoger.
Kom ind på begrebet det absolutte nulpunkt og forklar hvorfor temperaturen skal angives i Kelvin når man bruger idealgasloven.
Du skal forklare hvordan tryk opstår i væsker og hvordan trykket varierer med dybden.
Udled eller forklar sammenhængen
p = ρ · g · h, og giv eksempler fra hverdagen som dykning, vandtårne eller blodtryk.
Forklar Archimedes' princip og opdriftskraften, og vis hvordan man kan afgøre om et legeme synker eller flyder ud fra densitet.
Start med at skrive idealgasloven op og forklar alle størrelser med enheder.
Beregn hvor meget 1mol gas fylder ved stuetemperatur. Start så med at holde V konstant og forklar Gay Lussac så T konstant osv ..
Gode eksempler er bildæk som har konstant V men T bliver større ved kørsel.
Hvis du kan udled tryk i en vaskesøjle, det er sejt, husk at starte med en god tegning og med Kræfterne (ikke tryk)
Du skal redegøre for de fysiske størrelser der beskriver bølgefænomener. Kom ind på bølgelængde, periode, frekvens og udbredelsesfart og sammenhængen mellem dem.
Forklar forskellen på longitudinale og transversale bølger med eksempler, og forklar forskellen på tone og klang. Beskriv hvordan man kan bestemme lydens hastighed eksperimentelt.
Du skal forklare begrebet interferens og hvad der sker når to bølger mødes. Forklar hvad stående bølger er og hvordan de opstår på en streng og i et rør.
Kom ind på gitterligningen og forklar hvordan man kan bruge et optisk gitter til at bestemme lysets bølgelængde.
Start med forklar nedenstående figur til at starte med, læg mærke til x-akserne.
Så kom ind på bølgehastighed, frekvens og alle de andre.
Til spørgsmål 11 snak om klap i idrætsgården og lyn og torden. Brug drenge vs pige stemmer til at forklare hvordan klang og overtoner hænger sammen.
Til Spørgsmål 12 kom ind på
Du skal fortælle om komponenter der indgår i simple elektriske kredsløbe: Resistorer, ledninger, el-pærer, dioder og batterier. Forklar begrebet resistivitet og vis hvordan man bruger den.
Kom ind på serie og parallelkobling af resistorer og hvordan du måler strømstyrke, spændingsforskel og resistans i et elektrisk kredsløb.
Du skal fortælle om Ohms første og anden lov. Hvilke størrelser der indgår og hvordan man bruger lovene i praksis. Forklar begreberne strømstyrke, spændingsforskel, resistans og kom ind på bestemmelse af batteriets indre resistans.
Eksperimenterne til eksamen vil være baseret på:
Start med at tegne et kredsløb med batterie, resistor, tegn voltmeteret og amperemeteret ind og forklar hvordan man måler strømstyrke og spændingsforskel.
Ud fra denne tegning kan du nu skifte resistoren ud med flere (parallel, serie) eller en glødepære eller diode.
Tegn batteriet fra starten med indre resistans sådan at du kan bruge det senere til Ohms 2. lov.
Husk at tegne ordentlig. Lav dejlige firekantede resistorer og lige ledninger så er det nemmere at sætte voltmenter(parallel) og amperemeter(i serie) på.
Husk at tegne serie og parallelstrømkredes op på tavlen så du viser at du kan beregne erstatningsresistansen.
Du skal gøre rede for atomers opbygning, Bohrs atommodel samt atomers emission og absorption af lys.
Kom ind på Bohrs postulater, energiniveauer, fotoner, spektre, kvantefysik og Planckkurver. Kom ind på fotonenergien
E = h · f
Du skal forklare det elektromagnetiske spektrum og de vigtigste fysiske størrelser, der bruges til at beskrive elektromagnetisk stråling.
Forklar en Planckkurve og hvad den fortæller om sammemhæng mellem temperatur og den stråling den udsender. Kom ind på bølgelængde, frekvens og lyset hastighed.
Eksperimenterne til eksamen vil være baseret på:
Start med at tegne et hydrogenatom med mindst 5 skaller. Forklar at der er protoner og måske neutroner i kernen. Tegn nu en elektron i nedeste bane og forklar nu hvad absorption, emission osv er. Tegn spektre, og energidiagrammer og relater dem til atommodellen. Husk Balmer, Paschen og Lyman serien. E = h · f er fotonenergien h er planckkonstanten i Js f frekvensen i 1/s. Brug ordet kvantespring. Med udgangspunkt i lysets energier kom ind på det elektromagnetiske spektrum. Tegn det på tavlen og vis hvad man kan se hvad der er IR, UV Røntgen osv. Wiens forskydningslov fortæller om sammenhæng mellem temperatur og stråling.
Planckkurven beskriver jo sortlegemestråling, brændeovn vs solen. Så tegn enten en gitter som afbøjer rødt og grønt lys forskelligt.
Du skal fortælle om atomkerner og henfaldstyper samt begreberne masseenergi og Q-værdi.
Kom ind på henfald af radioaktive isotoper. Forklar alfa, beta og gamma henfald. Hvilke typer stråling er der tale om og hvilke fysiske parametre er interessante. Brug kernekortet og vis hvordan man beregner Q-værdien for en kernereaktion.
Forklar henfaldsloven, henfaldskonstant, halveringstid, aktivitet og kernekortet.
Kom ind på kulstof 14 dateringen og forklar hvad man bruger det til.
Kom ind på alfa, beta og gamma stråling og forklar bevarelsessætningerne for radioaktiv henfald.
Eksperimenterne til eksamen vil være baseret på:
Gennemtrænglighed for alfa beta og gamma
Start med at forklare alfa (238U), beta (28Al) og gamma stråling er, sig hvilke partikler der bliver strålet med og opskriv henfaldsskemaet.
Fut lidt rundt på kernekortet og forklar fx hvordan (238U) ender i et bly isotop. Vis alfa beta + og - samt gamma.
Kom ind på forsøgene gennemtrænglighed for de forskellige strålingstyper (vand, luft, Al, Bly) og så måske 137Ba forsøget som eksempel på en kort halveringstid.
Efter alfa beta og gammaforklaringerne forklare henfaldsloven (Se bogen eller her ) forklar hvordan det bliver eksponentiel ved at halvere sig hver gang der er gået en halveringstid. Kom nu ind på carbon 14 dateringen. Læs i bogen eller se her.
Halveringstid og halveringstykkelse kræver formler med enten e-funktionen eller ln(2) på tavlen. Husk at x-akserne er forskellige.
Q-værdien kræver tal og energier. Der ligger en databog på katederet og i forberedelsen som du kan bruge til at vise hvor tallene står. Husk her om det er med eller uden elektroner.