I kan se opstillingen her til højre.
Forsøget består af fire dele:
måling af baggrundsstrålingen,
klargøring af tælleren,
klargøring af den radioaktive kilde og
selve målingen af halveringstiden, det hele bliver forklaret i videoen her nedenunder til højre.
Udregn antal henfald pr. sekund af baggrundsstrålingen. Dette kaldes aktiviteten af baggrundsstrålingen, vi bruger betegnelsen A_b for denne størrelse.
Udregn antal henfald pr. sekund for hver måling under målingen af halveringstid. Dette kaldes aktiviteten .
Find kildens aktivitet ved at trække baggrundens aktivitet fra aktiviteten, dette kalder vi den korrigerede aktivitet A_korr.
Afbild kildens aktivitet som funktion af tiden i et koordinatsystem (tiden skal på x-aksen og kildens aktivitet A_korr skal på y-aksen).
Beskriv det grafiske forløb.
Aflæs halveringstiden - forklar og vis hvordan du gør.
Forsøget falder i tre dele: måling af baggrundsstrålingen, klargøring af tælleren og måling af halveringstykkelsen, det hele bliver forklaret i videoen.
Udregn antal henfald pr. sekund af baggrundsstrålingen. Dette kaldes aktiviteten af baggrundsstrålingen, vi bruger betegnelsen for denne størrelse.
Udregn antal henfald pr. sekund for hver måling under målingen af halveringstykkelse. Dette kaldes aktiviteten .
Find kildens aktivitet ved at trække baggrundens aktivitet fra aktiviteten, dette kalder vi den korrigerede aktivitet .
Afbild kildens aktivitet som funktion af tykkelsen i et koordinatsystem (tykkelsen skal på -aksen og kildens aktivitet skal på -aksen).
Beskriv det grafiske forløb.
Aflæs halveringstykkelsen - forklar og vis hvordan du gør.
I dette eksperiment skal vi undersøge hvordan stråling kan svækkes ved at passere et lag af et materiale. Hvilket materiale man bruger, hvilken type stråling man har med at gøre og dermed hvor meget energi, der er i strålingen, har alt sammen betydning for hvordan strålingen svækkes.
Når man snakker om svækkelse af radioaktiv stråling, så indfører man en fysisk størrelse, der hedder halveringstykkelse. Det er hvor tykt et lag af et givet materiale, der skal til for at halvere intensiteten af den radioaktive stråling fra et helt bestemt henfald. Denne størrelse betegnes .
Forsøget falder i tre dele: måling af baggrundsstrålingen, klargøring af tælleren og måling af halveringstykkelsen, det hele bliver forklaret i videoen herunder:
Udregn antal henfald pr. sekund af baggrundsstrålingen. Dette kaldes aktiviteten af baggrundsstrålingen, vi bruger betegnelsen for denne størrelse.
Udregn antal henfald pr. sekund for hver måling under målingen af halveringstykkelse. Dette kaldes aktiviteten .
Find kildens aktivitet ved at trække baggrundens aktivitet fra aktiviteten, dette kalder vi den korrigerede aktivitet .
Afbild kildens aktivitet som funktion af tykkelsen i et koordinatsystem (tykkelsen skal på -aksen og kildens aktivitet skal på -aksen).
Beskriv det grafiske forløb.
Aflæs halveringstykkelsen - forklar og vis hvordan du gør.
I dette eksperiment skal vi bestemme hvordan mængden af stråling man modtager fra en radioaktiv kilde, afhænger af den afstand man har til kilden. I dette eksperiment anvender vi en Cs-137 gamma-kilde, der har en halveringstid på 30,25 år og henfalder ved et beta-minus henfald til Ba-137. Cirka 5% af henfaldene sker til det stabile Ba-137, mens de resterende cirka 95% henfalder til en metastabil exciteret tilstand (Exciteret betyder, at kernen har noget ekstra energi og metastabil betyder, at kernen gerne vil lave sig om), dette noterer vi ved at sætte en * på: Ba*-137. Denne metastabile Ba*-137 kerne henfalder så ved et gamma-henfald til den stabile Ba-137 kerne. Dette henfald har en halveringstid på 2,6 min - men kilden er lavet så snedigt, at der hele tiden er den samme mængde Ba-137 til stede - vi behøver altså ikke bekymre os om, at Ba-137 henfalder, imens vi måler på det.
Forsøget falder i tre dele: måling af baggrundsstrålingen, klargøring af tælleren og måling af strålingsintensiteten i forskellige afstande, det hele bliver forklaret i videoen herunder:
Udregn antal henfald pr. sekund af baggrundsstrålingen. Dette kaldes aktiviteten af baggrundsstrålingen, vi bruger betegnelsen for denne størrelse.
Udregn antal henfald pr. sekund for hver måling under målingen af afstandskvadratloven. Dette kaldes aktiviteten .
Find kildens aktivitet ved at trække baggrundens aktivitet fra aktiviteten, dette kalder vi den korrigerede aktivitet .
Afbild kildens aktivitet som funktion af afstanden mellem kilden og GM-røret i et koordinatsystem (afstanden skal på -aksen og kildes aktivitet på -aksen).
Beskriv det grafiske forløb.
Vurder om afstandskvadratloven gælder når kilden har den udformning, som den har i jeres forsøg ved at bruge grafen til at undersøge om det er rigtigt, at:
Strålingen bliver 4 gange svagere, når afstanden fordobles.
Strålingen bliver 9 gange svagere, når afstanden tredobles.