Er du den første elev på listen så vær på skolen kl. 7:45 så du lige meget hvad er klar til at trække dit spørgsmål kl 8:00 i eksamenslokalet hvor der også sidder censor. Mobiltelefonet lader du blive udenfor eller efterlader i eksamenslokalet.
Så følger læreren dig over til forberedelseslokale hvor du sidder i knap 24 min og forbereder spørgsmålet.
Under forberedelsen er alle hjælpemidler tilladt, men kommunikation er forbudt.
Kl 8:24 har elev nr. 2 trukket spørgsmålet og læreren kommer med vedkommende over i forberedelseslokalet og bytter, følger dig over til eksamenslokalet. Du eksamineres i ca. 18 min, meget gerne på tavlen i en samtale med din lærer og enkelte spørgsmål fra censor.
Efter de ca 18 min bliver du du sendt ud og lærer og censor diskuterer karakteren, hvorefter du bedes at komme ind igen og får en karakter og en kort forklaring så er klokken 8:48 og dagens 3. elev trækker. (se tiderne i Lectio)
Brugt apparatur skal være til rådig under forberedelse og eksamination
Der er et ukendt bilag som du får med ud i forberedelsen, dette bilag er billeder, figurer eller grafer som er printet nedenunder spørgsmålsteksten.
Opgaverne uden bilag skal være kendt inden prøven
Tips under eksamen:
Når du kommer ind i eksamenslokalet, hils på Censor og læg din disposition og eksamensspørgsmål frem
lad computeren være slukket under eksaminationen hvis du kan
vis censor din disposition og gå i gang
gerne med eksperimentet eller noget grundlæggende teori
MAKE SURE THAT censor ikke tror du læser eller skriver direkte af fra dit papir (eller computer) det giver hun / han ikke noget for.
Start med relevante definitioner og skriv dem på tavlen fx bølgelængde lambda i m, Periode T i s frekvens i Hz osv hvis du nu trækker bølger.
Teori forklares gerne med formler og hvis du bruger tal eller resultater så husk enheder
Eksperimenter forklares gerne vha en lille tegning som du tegner på tavlen og snakker ud fra.
Inddrag Bilagene når de passer ind i din fremlæggelse.
Del spørgsmål op i hovedområderne
Energi og Klima
Bølger og lys
Historisk fysik og kosmologi
Find nu eksperimenterne til hvert hovedområde og gennemgå dem meget grundigt. Find de stikord der går igen og forbered dem godt
Gennemgå nu de enkelte spørgsmål og lav dispositioner til dem, find nogle oplagte bilag på nettet og diskutér dem. Læs gerne flere sammen. Start med de spørgsmål du er god til men glem ikke dem du ikke gider!
VIGTIGST AF ALT
Hold oplæg for hinanden så du lærer de vigtigste pointer udenad.
Du skal med udgangspunkt i forsøget opvarmning af vand forklare begreberne energi, effekt, temperatur, varmekapacitet, og nyttevirkning for husholdningsapparater.
Stikord:
Temperatur, temperaturskalaer, densitet, energiformer, energikæder, indre energi, specifik varmekapacitet, tilstandsformer, faseovergange.
Du kan komme ind på
Forsøget flammetemperatur og / eller perspektivere til drivhuseffekten og konvektion.
Blyposeforsøget Energibevarelse
Smeltevarme og fordampningsvarme
Projektforløb om drivhuseffekt virtuel forsøg
Lydens hastighed i gården med klaptræ
Hvordan kan man bruge forsøget "Nyttevirkning og opvarmning af vand" til at diskutere energibesparelser i hjemmet? Forklar øvelsen og begrebet nyttevirkning.
Stikord:
Energi, Joule og kWh, effekt og watt, nyttevirkning, energikæder, energikvalitet, energiberegninger, tilstandsformer
Du kan komme ind på
Fejlkilder ved forsøget "nyttevirkning opvarming af vand", energiberegninger og energibesparelser, energiomkostninger i hjemmet, blyposeforsøget
Du kan gennemføre en beregning af årlige omkostninger for et el-apparat i dit hjem fx et fjernsyn på 330W.
Med udgangspunkt i forsøget om flammetemperatur skal du forklare hvordan man beregner temperaturen for en bunsenbrænderflamme.
Stikord:
Varmekapacitet for jern og vand, termisk energi, Joule, kWh, energikæder og temperaturskalaer.
Du kan komme ind på
Effekt og nyttevirkning, faseovergange, blyposeforsøget og forsøget "opvarmning af vand" og nyttevirkning af husholdningsapparater.
Med udgangspunkt i forsøget om smeltevarme og fordampningsvarme skal du forklare hvoran man finder disse størrelser med de to forsøg.
Stikord:
Varmekapacitet for vand, termisk energi, Joule, kWh, energikæder, smeltning, størkning, fordampning, kondensation og temperaturskalaer
Du kan komme ind på
Effekt og nyttevirkning, faseovergange, blyposeforsøget og forsøget "opvarmning af vand" og nyttevirkning af husholdningsapparater.
Links til forberedelse
Med udgangspunkt i projektforløb 1 på ingeniørhøjskolen om klima skal du forklare drivhuseffekten og klimaudfordringen i dag.
Stikord:
Sortlegemestråling og planckkurver for jorden og solen, drivhuseffekt, netlogosimuleringen af drivhuseffekten, albedo, CO2 som drivhusgas, emission og absorption af elektromagnetisk stråling.
Du kan komme ind på
Energi og opvarmning,
Hvad kan vi gøre for at mindske CO2 i atmosfæren og nyttevirkning.
Forklar drivhuseffekten og inddrag klimamodellen fra programmet netlogo.
Stikord:
Simuleringen af drivhuseffekten i netlogo. Hvilke bidrag påvirker temperaturen i atmosfæren?
Albedo, Planck-kurver, varmestråling og konvektion, CO2 i atmosfæren og absorption af elektromagnetisk stråling.
Du kan komme ind på
Produktion af CO2 og hvordan man kan mindske den. Energi og opvarmning, varmekapacitet. Lysspektra for hydrogen og hvodan linjerne i spektret forklares ud fra Bohrs atommodel.
Links til forberedelse
Du skal fortælle om lyd og bølger og hvordan man kan måle lydens hastighed ved hjælp af forsøget "lydens hastighed med klaptræ".
Stikord:
Lydbølger, hastighed, bølgelængde, frekvens, interferens, resonans, stående bølger, overtoner og klang.
Du kan komme ind på
Snorbølger, klang og musikinstrumenter, Longitudinal (længde) og transversal (tvær) bølger og interferens. Forsøget med gitterligningen
Med udgangspunkt i forsøget om stående bølger på en snor skal du forklare stående bølger, overtoner, interferens og resonans.
Stikord:
Amplitude, periode, frekvens, bølgelængde, lambda, bølgehastighed, knudepunkt, overtoner, sammenhæng mellem bølgelængde lambda og snorens længde L.
Du kan komme ind på
Longitudinal (længde) og transversal (tvær) bølger og interferens.
Forsøget med gitterligningen
Med udgangspunkt i projektet om klang skal du forklare hvordan man kan skelne mellem forskellige instrumenter og stemmer.
Stikord:
Frekvensspektrum, analyse af en svingende streng, halvåbne rør og sangstemme, periode, frekvens, amplitude, bølgelængde, lydbølger og støj.
Du kan komme ind på
Resonans og interferens og hvordan man måler lydens hastighed.
Links til forberedelse
Med udgangspunkt i matrixgruppeoplægget om solsystemet skal du fortælle om den nære astronomi og jorden i vores solsystem.
Stikord:
Årstider, sol og måneformørkelse, dagens længde, tidevandet, månens faser, solhverv, jævndøgn, skudår, gregoriansk og juliansk kalender
Du kan komme ind på
Udvikling af verdensbilleder i forbindelse til jordens position i solsystemet
Du skal forklare om den historiske fysik fra Aristoteles til Newton og beskrive hvordan man vha observationer gik fra det geocentriske over til det heliocentriske verdensbillede frem til opdagelsen af universets udvidelse og Hubbles lov.
Stikord:
Geocentrisk verdensbillede, heliocentrisk verdensbillede, fra Aristoteles til Hubble, Big Bang, baggrundsstrålingen.
Du kan komme ind på
Vores solsystem og jorden, dag, nat, årets længde, jævndøgn, solhverv og skudår.
Med udgangspunkt i eksperimentet om gitterligningen skal du fortælle om lysets egenskaber.
Stikord:
Det elektromagnetiske spektrum, Bohrs atommodel, absorption og emission, bølgelængde, frekvens og lyset farve samt infrarød og ultraviolet lys.
Du kan komme ind på
Planckkurver, global opvarmning, albedo, emissions- og absorptionsspektre.
Du skal med udgangspunkt i Bohrs atommodel forklare emission og absorption af elektromagnetisk stråling.
Stikord:
Det elektromagnetiske spektrum, Bohrs atommodel, hydrogen- og natriumlampens emissionsspektrum, bølgelængde for lys og lyset farve.
Du kan komme ind på
Planckkurver og Balmer, Paschen og Lymanserie. Absorption af stråling af CO2 molekyler i atmosfæren.
Du skal snakke om det elektromagnetiske spektrum med fokus på det synlige lys.
Stikord:
Bølgelængde af lys, lysets farve, forsøget med gitterligningen, Balmer, Paschen og Lyman serier.
Du kan komme ind på
Bohrs atommodel, emission og absorption af lys og rødforskydning af spektre