Stavnsbåndets ophævelse

I slutningen af 1700-tallet, nærmere betegnet d.20.juni 1788, ophævede den danske konge "Stavnsbåndet". Ophævelsen af stavnsbåndet var en vigtig del af de landboreformer, som blev indført af den danske konge for at forbedre de danske bønders økonomiske og personlige frihed og samtidigt også for at skabe et mere effektivt landbrug. Men hvordan levede bønderne tilbage i 1700-tallet? Og hvad førte egentlig til, at det danske landbrug måtte reformeres? Alt dette skal vi se nærmere på i dette forløb.

I 1700-tallet var Danmark et såkaldt landbosamfund. Det vil sige, at størstedelen af den danske befolkning boede på landet. I Danmark boede cirka 900.000 mennesker, og ud af dem boede 80 % på landet. Men selvom flertallet af den danske befolkning bestod af bønder, var det langt fra dem, der havde mest indflydelse i samfundet. Det meste af landbrugsjorden blev nemlig ikke ejet af bønderne selv, men i stedet af godsejerne, som derved også var de rigeste i samfundet. Der var i 1700-tallet omkring 700 godser, men en del af dem havde samme ejer, og landbrugsjorden blev således ejet og kontrolleret af nogle få hundrede familier.

Godsejerne kunne ikke selv dyrke al jorden, så de valgte i stedet at fæste (leje) deres marker ud til bønderne. På den måde blev bønderne til fæstebønder, og de måtte årligt betale godsejerne for at få lov til at fæste godsejernes marker. Den årlige betaling til godsejeren kaldtes for landgilde. Fæstebonden skulle også betale et engangsbeløb for at få lov til at fæste godsejerens jord. Dette beløb hed indfæstningen.

For at sikre sig at det hele gik ordentligt til, lavede godsejeren en kontrakt med fæstebonden, hvori der stod, hvor meget fæstebonden skulle betale til godsejeren. Denne aftalte kaldtes for et fæstebrev. Ofte betalte fæstebonden i naturalier, hvilket vil sige, at betalingen enten bestod af det korn, bonden havde høstet i løbet af året eller kød fra bondegårdens dyr.

Selvom fæstebrevet sikrede fæstebonden retten til godsejerens gård, var aftalen dog langt fra retfærdig for bonden. Fæstebrevet indeholdt nemlig en masse krav til fæstebonden, som skulle opfyldes, ellers ville godsejeren rive kontrakten i stykker og finde en anden bonde til at leje jorden. Fæstebonden skulle eksempelvis hjælpe til med landbruget på godsejerens egen gård samtidigt med, at han også skulle passe sin egen gård. Dette ekstra-arbejde kaldtes for hoveri. Hvis fæstebonden ikke adlød, måtte godsejeren også straffe fæstebonden med prygl eller værre endnu: træhesten.

I 1733 bestemte kongen, at unge mænd i alderen 14-36 år ikke måtte rejse væk fra deres bopæl uden tilladelse. De var bundet til deres hjemstavn, deraf navnet stavnsbåndet.

Der var særligt to grunde til, at loven om stavnsbåndet blev indført.

For det første havde den danske konge brug for flere soldater til sin hær, hvis nu Danmark skulle komme i krig. Derfor havde Frederik d.4. oprettet landmilitsen, som udelukkende bestod af mænd fra bondegårdene. Det var godsejernes ansvar at stille med soldater til landmilitsen, og de havde derfor stor interesse i, at bønderne blev stavnsbundet, således at godsejerne ikke mistede alt for meget arbejdskraft, når landmilitsen blev indkaldt til tjeneste

Den anden grund til, at stavnsbåndet blev indført, var, at godsejerne havde brug for så meget arbejdskraft som muligt på deres gårde. Hvis bønderne frit kunne rejse fra deres hjemstavn, kunne godsejerne risikere at miste arbejdskraft. Husk på, at bønderne ikke kun arbejdede på deres egne gårde; de skulle også udføre hoveriarbejde på godserne.

Stavnsbåndet hindrede bønderne i at flytte sig og kæmpe for bedre levevilkår. Samtidigt øgede det godsejernes magt, at bønderne ikke måtte forlade deres hjemstavn. Godsejerne kunne i det store hele behandle bønderne, som de ville.

I sidste del af 1700-tallet gik det skidt for det danske landbrug. Bøndernes levevilkår blev fortsat dårligere, og godsejerne blev ved med at presse bønderne med ekstrahoveriarbejde. Det var en uholdbar situation, som den danske regering måtte løse. Der blev derfor indført en masse reformer i det danske landbrug, som havde til formål at forbedre bøndernes levevilkår og øge produktionen af landbrugsvarer - disse reformer kaldtes Landboreformerne. Det var Den Store Landbokommission, som stod for reformerne, og de valgte til stor utilfredshed for godsejerne at ophæve stavnsbåndet i 1788. Det betød, at bønderne nu frit kunne rejse fra deres hjemstavn i håb om et bedre liv.

I 1797 opførte den danske konge Frederik d.6. en 20 meter høj obelisk til minde om stavnsbåndets ophævelse. Mindesmærket kan stadigvæk ses den dag i dag.

Men det var ikke kun ophævelsen af stavnsbåndet, som ramte godsejerne. Den Store Landbokommission forlangte også, at der fremover skulle mere orden i hoveriarbejdet, således at godsejerne ikke kunne misbruge bøndernes arbejdskraft. Det blev besluttet, at godsejerne og fæstebønderne på de enkelte godser skulle indgå frivillige aftaler om hoveriet, og hvis ikke parterne kunne blive enige, ville regeringen selv gå ind og fastsætte reglerne. Denne reform gav bønderne mere sikkerhed og mulighed for at planlægge arbejdet på deres egne gårde, idet godsejerne nu ikke længere måtte give ekstra hoveriarbejde til bønderne.

Sammen med landboreformerne blev det også muligt for bønderne at låne penge af Staten, så de kunne købe deres egne gårde. Mange godsejere var oprindeligt mod tanken om at skulle sælge jord fra godset, men økonomisk var det en god ide. Ved at sælge sine gårde til bønderne fik godsejerne ekstra penge her og nu, som kunne bruges til at investere i forbedringer på godset, eller de kunne bruges på handle med udlandet. Salget af fæstegårdene gik stærkt, og i 1919 forsvandt den sidste fæstegård. Alle de danske bønder havde nu selveje.

Måden som de forskellige marker lå på blev også ændret i takt med, at bønderne fik selveje. Førhen havde hver enkelt gårds jord ligget spredt i mange små jordlodder. Nu blev jorden samlet ét sted, hvilket gjorde bøndernes arbejde mere overskueligt og effektivt. Denne samling af jordlodder kaldes for udskiftningen.

Sammen med udskiftningen valgte de fleste bønder at flytte deres gård væk fra landsbyen og ud på den jord, som de havde købt. Husene var dengang bindingsværkshuse, og mange kunne skilles ad, flyttes og opføres igen på det nye sted. Udskiftningen og udflytningen betød en ophævelse af landsbyfællesskabet. Bønderne skulle nu kun tænke på dem selv og deres egne gårde. De var nu ikke længere afhængige af det tætte samarbejde med de andre bønder, men kunne i stedet satse på egne afgrøder på markerne. For eksempel blev det visse steder almindeligt at dyrke kartofler, som indtil da i Danmark ikke var særlig udbredt og mest blev udnyttet som haveplante.

Hvis man er så heldig at trække historie til sin eksamen i 9.klasse, vil man typisk skulle fordybe sig i et område og besvare nogle spørgsmål omkring emnet ved hjælp af nogle kilder. Dette skal du nu prøve.

Som afslutning på dette forløb skal du lave en kreativ opgave. Ved hjælp af skoletube-programmet CoSpaces skal du skabe et bondesamfund fra 1700-tallets Danmark. Du skal både skabe en verden, og du skal også lave en lille handling, der viser en realistisk situation set fra bondens perspektiv. Alt sammen skal indspilles til en lille video, som vises for klassen.