Oplevelsesdesign

Med digital medieteknologi gives der mulighed for at designe systemer og medieprodukter, der ikke bare formidler et stof men også aktiverer begivenheder og inddrager aktørernes – læsernes, brugernes, publikums, fortællernes, producenternes o.s.v. – handlinger i indholdet.

Der bliver således tale om medieproduktion, der ikke blot reproducerer virkeligheden men som kan siges tilmed at udvide virkeligheden.

Stemmestyring, bevægelsessensorer og andre former for automatisk dataregistrering og -behandling kan indgå i medieprodukter, der derigennem kan generere output betinget af handlinger og begivenheder udover dem, der foregår ved skærm, tastatur og mus. Begrebet, ”augmented reality” (”augmented” = ”udvidet”), dækker – modsat ”virtual reality” (”virtual” = ”så godt som”) – over netop den type IT-produkter, der ved hjælp af informationsteknologiens forskellige grænseflader skaber visuelle, auditive og måske andre virkninger igangsat af begivenheder og handlinger ude fra virkeligheden, der derfor kan siges bliver forstørret/forlænget/udvidet.

Som oplevelsesdesigner kan man med computeren og relaterede teknologier i samspil med andre objekter anskueliggøre komplekse fænomener og skabe rammer for, at et publikum aktivt kan se, føle, gå rundt i o.s.v. nye sider af verden.

Oplevelsesdesign går således ud på at skabe produkter der understøtter oplevelsesdimensionen. Oplevelser er sansebaserede påvirkninger, som mennesket får i interaktion med et produkt, en tjeneste, et menneske, en event osv., og som afsætter sig som følelsesmæssige indtryk og meningsfulde, identitetsskabende erfaringer.

Museumsudstillinger, billedkunst, faglig formidling, marketing og spil er er blot nogle af de områder, hvor der er et oplagt potentiale for oplevelsesdesign. Man kan måske vove påstanden, at oplevelsesdesign kan være relevant at beskæftige sig med indenfor enhver form for kommunikationsopgave.