Kommunikationsteori

Lasswell

En af de første mere betydningsfulde kommunikationsteoretikere er Harold D. Lasswell der i 1948 fremstillede kommunikationsprocessen som en analyse af:

Hvem siger hvad til hvem i hvilken kanal, og med hvilken effekt.

Ved at analysere brugen af politisk propaganda under anden verdenskrig, og forsøge at måle dens effekt, kom Lasswell kort fortalt frem til at kommunikationen er i stand til at ændre menneskers holdning til aktuelle emner, når blot budskabet blev fortalt på den rigtige måde i det rigtige medie. 

Han forestillede sig således modtagerne som en homogen masse der i stor udstrækning er passive og forsvarsløse. Denne måde at tænke kommunikation har fået tilnavnet kanylemodellen, da man kan bruge analogien at et budskab 'sprøjtes' direkte ind i hovedet på modtageren.

Shannon and Weaver

I slutningen af 1940'erne opstillede Shannon and Weaver en matematisk kommunikationsmodel der havde til formål mere præcist at forstå overførslen af budskaber indenfor radio og telefon transmissioner. 

I deres model fokuseres på hvordan budskab indkodes og afkodes, samt hvordan 'støj' kan føre til fejl i transmissionen. Samtidig ser de på betydningen af feedback fra modtageren som indikation for hvorvidt transmissionen er lykkedes.

Kanylemodellen virker ikke... eller gør den?

Da Lasswell fremstillede sin kommunikationsmodel:

Hvem siger hvad til hvem i hvilken kanal og med hvilken effekt

... var det ud fra en forestilling om at hvis man blot tilrettelægger sin kommunikation rigtigt, virker den på modtagerne der her opfattes som passive og forsvarsløse. 

Men hvis man ikke kan påvirke modtagerne med reklamer i massemedier, hvorfor bruger virksomhederne så alle de penge på reklamer? Svaret er at;

Kanylemodellen er ikke forkert - den er bare utilstrækkelig i de fleste tilfælde!

Man kan nemlig godt påvirke modtagerne! Men for at forstå hvordan er vi nød til at se lidt mere nuanceret på modtagerne, og de psykologiske processer der spiller ind når vi kommunikerer.