Når vi skal kommunikere, siger vores kommunikationsmodel os at det er vigtigt, at vi tilrettelægger vores kommunikation på en sådan måde, at modtageren vælger at tage den til sig
De forskellige k-teorier opfatter modtagerne lidt forskelligt, og giver derfor også forskellige bud på hvad der er vigtigt at fokusere på når vi skal nå målgruppen. Mens Lasswell ser modtagerne som passive og forsvarsløse, ser mere moderne kommunikationsteorier modtagerne som individer der aktivt kan vælge information til eller fra, samt forholde sig kritisk til en given kommunikation.
Det kan du måske huske fra vores gennemgang af de nogle af de mest betydningsfulde teorier for moderne kommunikationsteori. Hvis disse skulle stå lidt uklart (vi arbejdede målrettet med dem i 1.g), bør du genbesøge dem her: Kommunikationsteori
Fælles for dem alle er at forståelse for hvem modtagerne er, er et helt centralt element i kommunikationsprocessen.
Vi kommer i dette forløb til at arbejde med segmentering og målgrupper, og sigter efter at du opnår forståelse for, og praktisk erfaring med, udvikling af målgrupper ved hjælp af segmenteringsværktøjer. Herved sigter vi først og fremmest efter at opfylde fagets mål:
udarbejde en strategi for kommunikationens gennemførelse, herunder analysere relationen mellem afsender, budskab, medie og modtager i en given kommunikationssituation.
udvælge relevante teorier, metoder og modeller til løsning af kommunikationsopgaver, herunder demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbet er opdelt i to dele; første del hvor du introduceres for begreber og værktøjer, og anden del der består af en caseopgave.
Der er i alt afsat 6 moduler og 3 elevtimer til dette forløb.
Der skal ved afslutning af forløbet være afleveret en underside på eget portfoliesite (studiewebsitet), hvorpå der findes:
For den introducerende del:
Introduktion til emnet "segmentering og målgrupper" skrevet med dine egne ord.
Redegørelse for hvad socialisering er, og præsention af dit socialiseringsskema. Uddyb hvilke forskelle og ligheder der er med dig og en af dine klassekammerater. Er der eksempelvis forskel på hvordan man skulle sælge en ny computer eller telefon til jer?
Præsentation og dokumentation for øvelsen intro til målgruppeanalyse ud fra Rasmussen og Fischer. Her opsummerer hvad du har lært om demografiske, socioøkonomiske og kulturelle variabler (beskriv dem, og uddyb med din egen forståelse). Vælg desuden to produkter fra padletten, og beskriv kort de vigtigste pointer din gruppe (par) har fundet frem til som vigtige parametre for produktet.
Redegør kort for Conzoom som værktøj til at få indsigt i relevante segmenter.
Redegør kort for SMUK modellen, og hvordan den kan anvendes.
For Caseopgaven:
Arbejdet med caseopgaven er gruppearbejde, og der oprettes derfor et projektsite til formålet. HUSK at linke til projektsitet fra dit eget studiewebsite.
På projektsitet afleveres:
Præsentation af caseopgaven (kort)
Rapport til Casper Jørgensen (link til .PDF)
Forsideudkast til folder om Casper Jørgensen, og hans politiske mærkesager.
Dokumentation for arbejdet med ovenstående.
For at forstå hvorfor vores modtagere måtte vælge kommunikation til eller fra alt efter emne, er vi nød til at kigge nærmere på hvilke behov og værdier der er styrende for vores modtagere. Det er her sociologien kommer ind i billedet.
Sociologien er den videnskab der forsøger at beskrive hvordan samspillet mellem mennesker og samfund påvirker hinanden. Man kan tale om at vi bliver socialiseret gennem kontakten til en række forskellige personer, medier og institutioner gennem hele livet, og at det er disse kontakter der danner vores værdier - og dermed i sidste ende er afgørende for hvilke valg vi træffer. Det kan være valg indenfor alt fra hvor vi bosætter os og hvem vi gifter os med, til hvem vi stemmer på og hvilket mærke morgenmad vi køber.
Klik på linket til højre. Åbner på ny fane.
Lav et mindmap med dig selv i midten.
Ud fra nedenstående hovedkategorier laver du en brainstorm over dem der har påvirket din socialisering, og sætter et tal på fra 0-9 hvor 9 er stor betydning for din socialisering og 0 er ingen.
Forældre
Familie
Venner
Skole
Klassekammerater
Fritidsarbejde
Andre fritidsaktiviteter
Medier (såsom radio/tv/aviser)
Sociale medier (såsom Facebook, instragram, online fællesskaber)
Andre??
Du påvirker også andre mennesker gennem din holdning og adfærd. Lav derfor en pil fra dig selv og notér, hvordan du har påvirket andre og med hvad. Kom gerne med mindst tre konkrete eksempler.
Til sidst skal du præsentere dit socialiseringskort til en person fra klassen. Vælg gerne en person, som du synes er meget forskellig fra dig selv.
Efter jeres præsentation af jer selv, kan I prøve at identificere forskelle og ligheder mellem jeres socialisering.
Klik på linket til højre. Åbner på ny fane.
Opret en side på dit studieweb du kalder 'Målgrupper'
Start med at redegøre for hvad socialisering er, præsenter dit socialiseringsskema. Uddyb hvilke forskelle og ligheder der er med dig og en af dine klassekammerater. Er der eksempelvis forskel på hvordan man skulle sælge en ny computer eller telefon til jer?
Vi kommer til at arbejde videre med siden, når vi senere tilføjer noget om målgrupper, segmentering og segmenteringsværktøjer ;)
Når vi skal kommunikere (som f.eks. i reklamer), siger vores kommunikationsmodel os at det er vigtigt at vi tilrettelægger vores kommunikation på en sådan måde at modtageren vælger at tage den til sig (og i sidste ende købe vores produkt...).
De forskellige k-teorier opfatter modtagerne lidt forskelligt, og giver derfor også forskellige bud på hvad der er vigtigt at fokusere på når vi skal nå målgruppen. Det kan du måske huske fra vores gennemgang af de nogle af de mest betydningsfulde teorier for moderne kommunikationsteori. Ellers se dem igen her: 'fortsat kommunikationsteori'.
Klik på linket til højre. Af ophavsretsmæssige årsager skal du være logget ind på lectio for at hente teksten!
Gå sammen i par.
Hver gruppe kører 6 gange med hjulet til højre.
For hvert produkt I har trukket skal I beskrive målgruppen med variable fra de tre kategorier:
Demografiske variabler
Socio-økonomiske variabler
Kulturelle variabler
I skal skrive den variabel øverst som I mener betyder mest, og derunder kommer der så en række forskellige variable vægtet efter betydning.
F.eks. hvis varen er læbestift så er det den demografiske variabel ’køn’ (kvinde) der stå øverst, derefter kan så komme arbejde, livsstil, subkultur eller seksualitet. Hvis varen er Dansk Folkeparti er det kulturelle variable som værdier og livsform
Indtast gruppens svar i Padlet'en herunder
Lav en opdatering af dit studieweb hvor du opsummerer hvad du har lært om demografiske, socioøkonomiske og kulturelle variabler (beskriv dem, og uddyb med din egen forståelse).
Vælg to produkter fra padletten, og beskriv kort de vigtigste pointer din gruppe (par) har fundet frem til som vigtige parametre for produktet.
Segmentering betyder opdeling i homogene grupper (segmenter). Når vi snakker kommunikation betyder det derfor opdeling af ens modtagere i segmenter, sådan at man kan vurdere segmenternes attraktivitet i forhold til en given kommunikation, for herefter at vælge til rette segmenter til ens målgruppe.
Klik på linket til højre. Du skal logge ind med dit UNI-login ;)
Herunder kommer vil til at gennemgå nogle metoder der ofte bruges til at segmentere med. En af de mest kendte er nok Minerva modellen, sandsynligvis fordi det er den mest enkle at forholde sig til, og derfor kender du den sikkert allerede. Der er blot et problem; den virker ikke længere (!) og Henrik Dahl der er ophavsmanden til modellen er ved selv at arbejde sig væk fra den - det kan du læse mere om nedenfor...
Heldigvis er der andre, mere præcise værktøjer. Dem kigger vi på efter en kort gennemgang af Minerva 😃
Med minerva modellen kommer man meget nemt til at generalisere, da modellen jo kun har 4 (5) segmenter. Dette forsøger gallup-kompasset at afhjælpe idet det inddeler befolkningen i 9 segmenter istedet.
Modellen bygger videre på de 9 typer i Gallup kompasset ved at se på hvordan indenfor hver af disse 9 kategorier er særegne, og afviger fra typens statistiske gennemsnit.
Ved opdele hver af Gallups 9 typer i yderligere undertyper når conzoom modellen frem til ialt 39 undertyper der således beskriver segmentet langt mere detaljeret.
"Med conzoom® ved vi meget om mange, men ikke alt om alle – og slet ikke noget om dig eller mig. Men selvom vi hver især er unikke, så er der også en række fælles træk ved os mennesker. Træk eller tendenser, der kan findes og måles på kryds og tværs af landet gennem matematisk datamodellering, statistikker, interviews og naturligvis egen empiri, som er opnået gennem mange års arbejde med data og mennesker. Det kalder vi for teknoantropologi, og det anvendes bredt i vores samfund til gavn for vores udvikling og fælles forståelse af den enkeltes behov og adfærd."
Kilde: Conzoom, Geodemografisk klassifikation
Læs om conzoom på https://www.conzoom.dk/da/om-conzoom
Læs sammenfatningen af conzooms segmenter på https://www.conzoom.dk/da/om-conzoom
Søg på din adresse på https://www.conzoom.dk/da/danmark/kort, og se hvilket segment conzoom identificerer adressen med. Find frem til den detaljerede beskrivelse af segmentet! Passer det på din husstand? Passer det på nabolaget?
Hvilket segment passer bedst på dig personligt? Hvilke dele passer godt, og er der noget der ikke rigtig passer?
Opdater dit studiewebsite med en refleksionsskrivning over punkt 3 og 4.
Når markedet er blevet beskrevet, og delt op i segmenter, skal man jo finde frem til hvilket eller hvilke segmenter man vil fokusere på i sin markedsføring. Her kan man gå frem efter SMUK modellen (kan også findes som SMOK modellen).
Læs om SMUK modellen: