Med udgangspunkt i vores nye viden om kommunikationsprocessen, skal vi nu se nærmere på en selvvalgt reklame. Efter at have analyseret reklamen bliver det din tur til at prøve kræfter med at udarbejde en reklame.
Der er til reklame forløbet afsat 3 moduler og 1 times elevtid.
Vi starter med at læse historien om sandheden og løgnen.
Opret en side til forløbet 'Reklame' på dit studiewebsite
Find en selvvalgt grafisk reklame (ikke video eller audio) for et produkt, og vis reklamen på din side til kommunikationsteori på dit eget studiewebsite.
Beskriv hvilke(n) model for kommunikation der bedst beskriver hvordan reklamen forsøger at nå dig.
Brug modellen til reklameanalyse af Frank S. Byrnel herunder til at beskrive reklamen.
Af dansk- og religionslærer, Frank Stærfeldt Byrnel, Voksenuddannelsescenter Frederiksberg.
En hvilken som helst reklame for en vare har som opgave at få salget af den pågældende vare i vejret. Enhver reklame informerer og forsøger at påvirke. Og den bruger som regel både skreven tekst og billede.
Reklamens opgave er at gøre os opmærksomme på en vare og selvfølgelig så få os til at ønske at købe den vare.
Hvordan får reklamen os til at ønske den vare?
Det gør den ved at love noget mere end selve varen. Og det 'mere' kan man kalde varens sekundære brugsværdi (som er i modsætning til varens primære brugsværdi). Hvad er det for ønsker, drømme og fantasier hos modtageren, som reklamen bearbejder for at få solgt varen?
Det er noget af det vigtige at få fat i i en reklameanalyse.
Den følgende model kan hjælpe Jer i gang med en reklameanalyse.
Hvem er afsender?
Hvad er emnet? (Hvilket produkt reklameres der for?)
Hvem er modtager?
Hvor er reklamen offentliggjort?
Hvis der et billede i reklamen, så lav en analyse af billedet.
Brug din billedanalysemodel til at analysere selve billede.
Hvordan er sammenhængen mellem tekst og billede? Er der overhovedet en sammenhæng?
Hvad fylder mest?
Er der brugt blikfang?
Er der en overskrift? Er den præcis, hvordan spiller den sammen med resten af reklamen?
Er der brugt plus- og minusord ord (værdiladede ord)?
Nydannede ord? (fx drømmeskønt, luksusblødt...)
Rim?
Usædvanlig tegnsætning/stavemåde?
Ordspil? (fx merry x-mas)
Til analysen af tekstdelen i reklamen kan I også bruge hele Jeres viden om analyse af fiktive tekster. Fx jeres viden om komposition, billedsprog etc.
Reklamer skal påvirke, de skal overbevise. På den ene eller anden måde prøver de at argumentere.
Et argument består af:
en påstand
en eller flere begrundelser
Det typiske argument i en reklame er mere eller mindre skjult, men kører på denne simple grundform:
"Køb denne vare X, fordi..."
Overvej i denne forbindelse:
Er begrundelsen i orden?
Vurder om reklamen ordentligt begrunder, hvorfor man skal købe lige præcis denne vare.
Tit bruger reklamen det, man kalder autoritetsargumenter. Man kan skelne mellem to typer af autoritetsargumenter:
ekspertargumenter (hvor personer, der arbejder professionelt inden for et fagligt område, bruges som garanter for varens kvalitet)
idolargumenter (hvor (aner)kendte personer inden for sport, kultur, politik mv. bruges som garanter for, at varen er attraktiv at anskaffe sig)
Hvad er det for nogle værdier, der bliver benyttet i reklamen? Sker det åbenlyst eller skjult?
Hvad er det for nogle sekundære brugsværdier, der bliver knyttet til varen?
Hvordan er kønsrolle-mønsteret?
Hvad er budskabet i reklamen?
Er det en god reklame?
Er den spændende, kedelig?
Synes du, at den fungerer efter hensigten?
Når den frem til sin modtagergruppe?
Føler du dig overbevist?
Husk at begrunde din vurdering med udgangspunkt i dine analyser.
(Ovenstående model er inspireret af tekst af C. Olesen, Odense Katedralskole).
Ud fra din reklameanalyse, skal du finde frem til en af produktets vigtigste konkurrenter, og konstruere en konkurrerende grafisk reklame der taler til samme publikum. Overvej og beskriv hvilke virkemidler du gør brug af undervejs (eks: Hvilken 'løgn' fortæller du - og hvorfor vil målgruppen gerne høre den?)
Der er i denne opgave frit valg i forhold til hvilke værktøjer du vil bruge til at producere din reklame. Det er dog vigtig at det er et værktøj der tillader at du kan arbejde med lag! Følgende værktøjer kan anbefales:
Du kan læse mere om licenstyper, og finde lovlige materialer til din reklame her. Herudover kan du i en google billedsøgning specificere at du kun vil se resultater hvor materialet er licenseret med creative commons licenster. (Vælg værktøjer -> brugsrettigheder -> creative-common licenser).
Som elev på HTX Roskilde, har du også mulighed for at downloade op til 30 billeder fra colourbox gratis til skolebrug, hver måned: Se vejledningen til hvordan du får adgang her
Alle billeder du anvender skal kildeangives med dokumentation for licens!
Præsenter opgaven: Dette forløb går ud på at undersøge reklame formatet, og forsøge at lave dit eget bud på en reklame for en fiktivt produkt
Dokumenter dit arbejde: Vi er i dette forløb startet med at analysere en eksisterende reklame, for at prøve at identificere dens virkemidler, bagefter lave vores eget bud på en fiktiv reklame
Vis reklamen du vil analysere
Analyser reklamen ud fra Frank Byrnels huskeliste. Det er ikke meningen at du copy/paster listen ind og svarer på punkter (dette fremstår meget uselvstændigt!). Lav i stedet et sammenhængende skriv hvor du undervejs forholder dig til Byrnels' punkter.
Anvend din viden om kommunikationsteori til at beskrive hvordan reklamen kommunerer.
Vis resultatet af din egen reklame
Forklar hvad dine tanker med reklamen er. Brug gerne Byrnels tjekliste til at forklare budskab og virkemidler i din egen reklame.
Vis hvordan du har lavet din reklame. Giv gerne eksempler på hvordan dit produkt har set ud undervejs.
Reflekter over dit arbejde: Hvad har du fået ud af at arbejde med forløbet? Hvad var forløbets vigtigste læringspunkter - og har du nået dem? Var der noget du blev overrasket over, noget du skal huske at gøre/ikke gøre en anden gang?