Man siger at lyden er mere end halvdelen af billedet. Et eksempel på dette er hvordan en filmisk scene fuldstændig kan skifte betydning med den valgte underlægningsmusik. Også opfattelsen af billedkvalitet påvirkes at lyden. Således vil et billede i lav kvalitet sammensat med lyd af høj kvalitet opfattes som værende af højere kvalitet end det egentlig er - mens det modsatte ikke gør sig gældende.
Lyd kan med andre ord mere end vi egentlig går og forestiller os. Lidt på samme måde som tekst skaber billeder i vores hoveder kan lyd gøre det samme, og måske endda mere til...
Der findes mange eksempler på interessante fortællinger hvor lyd er det eneste medie. Se et par nederst i linksektionen, og find selv et par eksempler.
Forløbet er delt i to dele; en lille øvelsesrække og en egentlig opgave. Øvelsesrækken er individuel, imens opgaverne foregår i grupper.
Der er ialt afsat 8 moduler.
Denne første del er individuel og skal afleveres på eget studiewebsite, men da det kan være rigtig godt at have nogle at sparre med når man laver denne slags øvelser, opretter vi alligevel grupperne allerede nu! Grupperne skal være på 2-4 personer og indtastes i arket: Grupper til fortælling med lyd.
Start med at oprette en projektside på dit eget studiewebsite med titlen 'Fortælling med lyd'
Herefter er det blevet tid at researche hvad mediet egentlig kan. Identificér virkemidler andre har brugt ved at lytte til et selvvalgt udvalg af lydbårne fortællinger.
Skriv ned på dit site hvad du/I har lyttet til, og hvad du/I har fundet af virkemidler
Træn dig selv i at "se med ørerne". Hvad kan du egentlig høre lige nu? Hvordan lyder det egentlig når man sidder i en bus, et venteværelse, på gangen, i haven, på en bar eller et hvilket som helst andet sted. Mit gæt er, at hvis du vil slappe af og koncentrere dig om at lytte, vil du blive overrasket over hvor mange detaljer du faktisk kan høre.
Lav et skema med sted, stemning, og hvad du har kunnet høre (der er altid mere end man regner med).
Lav nu øvelsen 'fiktiv scenografi' herunder. Målet med denne er at du få leget lidt med at sammensætte flere lyde til et samlet hele, samtidig med at du får prøvet prøvet kræfter med et potent lydredigeringsværktøj.
I denne øvelse skal vi prøve at sammensætte en række lyde til at gengive fortællingen om en klipning hos en frisør.
Til at arbejde med lydene har vi brug for en DAW (digital audio workstation). Du skal derfor download programmet Reaper som du finder link til til højre. Programmet er gratis i 60 dage (men herefter kan du blot trykke still evaluating - uendeligt ... eller du kan købe programmet for små penge!).
Vi laver en kort gennemgang af programmet og øvelsen i undervisningen.
Præsenter resultaterne af dine øvelser på dit studiewebsite
Hent eventuelt flere lyde her:
Plugin til 3D lyd:
Lydlige virkemidler - Radiofortælling (kræver login på lectio)
MyNoise.net: gode baggrundslyde
Bonanza: Nattevægteren med flere
War of the worlds: den oprindelige radioudsendelse
Kid history: om War of the Worlds radioudsendelsen
Bonanza: Klodernes kamp med Carsten Overskov
Carsten Islingtons rejsefortællinger
The Conversation - eksempel på lyd som stærk æstetisk faktor i film
Reaper (gratis i 60 dage - men herefter kan du blot trykke 'still evaluating')
Plugins