Ifølge den canadiske sociolog Erwin Goffman (1922-1982) er grunden til, at vi bruger høflighedsprincipperne, at vi vil undgå, at vi selv og andre "taber ansigt", når vi kommunikerer med hinanden. I en samtale forsøger vi hele tiden at sikre vores eget Face og den andens Face. Det kalder Goffman for Facework. Et Face definerer han som et menneskes positive selvbillede og sociale identitet, som han eller hun forsøger at leve op til og få andres anerkendelse af under en samtale.
Vores eget Face kan vi sikre ved ikke at underlægge os den anden og ved at leve op til vores egne forventninger, og den andens Face kan vi sikre ved ikke at være for anmassende og krævende og ved at rose den anden, være høflig og bekræfte vedkommendes opfattelser og værdier.
Vi undgår imidlertid ikke ansigtstruende handlinger, som Goffman kalder det - herunder sproghandlinger - hvor vi på den ene eller anden måde risikerer selv at tabe ansigt eller krænke den andens ansigt. Derfor går meget kommunikation ud på at undgå eller dæmpe potentielt ansigtstruende handlinger. Det er især de handlingsregulerende sproghandlinger, hvor vi f.eks. opfordrer andre til at gøre noget, der kan skabe problemer.
Oversigten nedenfor præsenterer dels ansigtstruende handlinger rettet mod andre, dels sproglige teknikker og ritualer, der svækker eller dæmper de ansigtstruende handlinger, og dermed gør det muligt at udføre dem, uden at den anden taber ansigt.
Kommunikation
Eksempler
Ansigtstruende handlinger rettet mod andre
Handlinger, hvor afsenderen lægger pres på modtageren om at handle på bestemte måder (f.eks. ordrer, forslag, krav, trusler).
Handlinger, der udtrykker mangel på respekt for eller accept af modtagerens holdninger, værdier, livsstil m.m. (f.eks. udtryk for uenighed, fornærmelser, beskyldninger, bebrejdelser).
Handlinger, der udtrykker ligegyldighed over for modtageren (f.eks. afbrydelser, indiskrete spørgsmål og temaer, pralerier).
Handlinger, som skaber et afhængighedsforhold (f.eks. gaver, komplimenter).
Facework: Dæmpning af ansigtstruende handlinger rettet mod andre
Brug ord, som skaber tryghed eller markerer fællesskab: Hej ven, kan du låne mig en tier?
Vær optimistisk: Jeg kommer i morgen, hvis det er i orden.
Vær sjov: Wow, det kalder jeg en sofa.
Giv komplimenter: Du er altid så hjælpsom, så jeg forstår ikke, hvorfor du ikke hjalp den ældre dame over vejen.
Vis enighed og forståelse: Du har fuldstændig ret i det første du siger, men...
Vær indirekte: Er det ikke meget varmt herinde? Kunne du ikke hjælpe mig med at åbne døren?
Brug spørgsmål: Kan du række mig saltet?
Brug negationer: Vil du ikke række mig saltet?
Brug adverbier som lige, godt og gerne: Vil du lige komme herover?
Begrund dit ønske eller krav: Giv mig lige hammeren, jeg skal slå det sidste søm i.
Vær pessimistisk: Du har sikkert ikke tid til at gå en tur med mig, men hvad siger du..? Orker du at hente en kop kaffe til mig?
Minimér kravet: Må jeg få lidt hjælp af dig.
Gør det alment: Det er forbudt for alle at ryge på skolen.
Sig undskyld eller bed om tilgivelse: Jeg er ked af at forstyrre dig, men har du ikke en oplader, jeg kan låne?
Vær opmærksom på modtagerens behov: Jeg kan mærke, du er meget sur lige nu. Kan jeg gøre noget for dig?
Efter Brown og Levinson, 1978.
Er vi kommet i en situation, hvor vi overvejer at foretage en ansigtstruende handling - f.eks. fordi en person har snydt foran i den kø, vi står i - kan vi benytte os af forskellige strategier (Andersen, 1989). For det første kan vi jo vælge, om vi vil udføre handlingen eller ej, for det andet kan vi vælge at tale om sagen eller kun antyde problemet i form af f.eks. en vits eller en ironisk kommentar. Hvis vi vælger at tale om sagen, kan vi derefter vælge at sige tingene direkte, som de er, eller gøre det mere indirekte via en ansigtsdæmpende sproghandling.