Psykoanalytiske metoder

Præsentation af Freuds psykoanalytiske metode

I forlængelse af den biografiske metode kan man også interessere sig for psykologiske teorier, der belyser tekster ud fra en grundidé om, at ikke alt i livet og litteraturen er velstruktureret og rationelt. Det ubevidste er et nøgleord her.

Sigmund Freud er uomgængelig i denne sammenhæng. Med et af sine hovedværker, Drømmetydning(1900), bidrager han til ikke alene en lægevidenskabelig teori og behandlingsmetode, men også en metode til at forstå drifterne, drømmene og de ubevidste lag i litteraturen. Freud selv bruger skønlitterære tekster til at underbygge sine teorier, og modsat bliver hans teorier brugt i litterær tekstanalyse.

Grundlæggende ser Freud mennesket som et driftsvæsen. Driften ser han primært som seksuelle ønsker og stræben, men også som en livsenergi i bred forstand. I Freuds personlighedsmodel indgår instanserne det'et(rummer drifter, fortrængninger og drømme), jeg'et(det realitetsorienterede) og overjeg'et(rummer bl.a. normer i familie og samfund).

For Freud er det især i barnets udvikling, nøglen til forståelse af konflikter i voksenlivet ligger. Det er tabubelagt, at barnet nærer sekuelle følelser. Ødipuskomplekset betegner netop drengens bevidste eller ubevidste aggressioner over for faderen og dragning mod moderen. Et tilsvarende ambivalent forhold har pigen til forældrene. I et samfund med strenge normer, vil individet komme i klemme, når jeg'et skal tilgodese både drifterne, sit over-jeg og samfundets krav. I litteraturen er der masser af eksempler på menneskelige konflikter, som kan belyses ud fra personlighedsmodellen og den psykiske udviklingsproces.

Ud fra den psykoanalytiske metode kan man f.eks. stille spørgsmål som:

1. Hvordan kan Freuds personlighedsmodel belyse elementer i teksten, f.eks. personers irrationelle handlinger?

2. Hvordan kommer driften til udtryk i teksten, og hvilke forhindringer støder den imod, f.eks. fordi samfundet udstikker normer, der begrænser den?

3. Hvordan er overgangen fra barn til voksen præget af barnets løsrivelsesproces fra forældrene, med de ambivalente (modsatrettede) følelser det indebærer? Kan disse konflikter forklare elementer i teksten?

4. Hvordan kommer det, som i psykologisk forstand er fortrængt, til udtryk i teksten?

Psykologiske metoder indgår hyppigt i forbindelse med f.eks. fortolkninger af folkeviser og gyser.

Præsentation af C. G. Jungs psykoanalytiske metode

Den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung er elev af Freud, men lægger i sine psykologiske teorier mindre vægt på det seksuelle end Freud. Han ser endvidere ikke det ubevidste som noget rent individuelt, men taler om både det personligt og det kollektivt ubevidste, som alle mennesker har del i. Han mener altså, der er noget fællesmenneskeligt på tværs af kulturer. Dette indhold kommer til udtryk i form af arketyper, hvor f.eks. den gamle vismand eller den store moder er symbolske fremstillinger af værdifulde sider af personligheden. Disse arketyper kan vi f.eks. støde på i drømme, eventyr, billeder og myter. Hvor Freud er kritisk over for religioner, tillægger Jung det åndelige og guddommelige positiv betydning.

For Jung er menneskets ideelle udvikling at sammenligne med en rejse, hvor uerkendte eller fortrængte sider integreres i personligheden. Målet er at blive et 'selv'. Et godt billede på denne såkaldte individuationsproces, er helten, der i eventyret drager ud for at vinde prinsessen og det halve kongerige. I psykologisk forstand handler denne rejse om at blive 'konge i sit eget liv'.

For at individuationsprocessen skal lykkes, må mennesket kende sine skjulte sider. I Jungs personlighedsmodel erjeg'etden både bevidste og ubevidste instans, vi oplever som vores sande jeg - den del af personligheden, der tænker, føler og erindrer. Til jeg'et knytter sig persona(græsk for maske), altså menneskets ansigt udadtil, den samfundsmæssige rolle eller forventede optræden. I modsætning hertil er skyggenden anden side, det uudviklede eller fortrængte. Det som vi hader eller ubevidst beundrer. Endvidere indgår den meget vigtige forestilling, at ethvert menneske har en modsatkønnethed i sig. Dette udtrykkes som det kvindelige i manden (anima) og det mandlige i kvinden (animus). For at blive et helt menneske, må man erkende disse sider.

I fortolkningsarbejdet kan man bl.a. spørge:

1. Kan Jungs opfattelse af personligheden kaste lys over teksten?

2. Er der eksempler på det splittede i personligheden, som f.eks. kan indebære at sider af menneskets psyke er fortrængt eller uerkendt?

3. Hvordan kan forskellige personer i teksten ses som aspekter af en personlighedsudvikling eller individuationsproces frem mod realisering af 'selvet'?

Jungs teorier bruges ofte i forbindelse med analyser af myter, eventyr og folkeviser, men de kan bidrage til forståelse af mange andre tekster i hele litteraturhistorien, også i dag. F.eks. kan de belyse betydningen af monstre, der optræder i gysere og forskellige former for medieprodukter. Fra gammen i folkevisen Germand Gladensvendtil Gollum i Ringenes Herre!

Begrænsninger ved den psykoanalytiske metode

Skønlitterære tekster er ikke psykologiske cases. Det er en begrænsning ved en tekstlæsning, hvis alt alene fortolkes ud fra Freuds eller Jungs teorier. Man bruger sommetider begrebet 'vulgærfreudianisme' om fortolkninger, hvor enhver spids genstand eller hulning fortolkes som kønsorganer, eller hvor man bare konstaterer, at en person i en tekst er 'narcissist' eller 'skizofren' eller har haft 'en dårlig barndom.' Det er for indskrænket en tilgang til at opnå en nuanceret tekstforståelse.

Endvidere er der mange nyere psykologiske teorier, som tager afstand fra eller korrigerer Freuds og Jungs teorier. F.eks. påpeger mange psykologer, at Freuds teorier var stærkt præget af det samfund og det borgerlige familiemønster, han kendte mest til og tog udgangspunkt i. Jungs stærke interesse for det religiøse eller spirituelle præger hans teorier, og hvis man ikke just deler dette syn på tilværelsen, kan man opfatte hans forestillinger om f.eks. arketyper som noget luftige og konstruerede.

Men modsat bidrager Freuds og Jungs teorier værdifuldt til meget tekstlæsning. I kombination med andre metoder, kan de være uhyre frugtbare, både i forhold til overordnede udviklingsforløb og detaljer i en tekst. De psykologiske metoder taler i høj grad ind i en tid med stort fokus på det enkelte individ og dets udviklingsmuligheder.

_______________________________________

litteraturhistorien på langs og på tværs - systeme 2015

Dobbeltgængermotivet

Et ofte benyttet motiv i romantismens litteratur er dobbeltgængermotivet. I litteraturen møder vi personer, der er splittede mellem en lys og en mørk side af personligheden. Disse to sider udspaltes i to personer, men er i virkeligheden to sider af samme person. Forfatterne kan gennem brug af dobbeltgængermotivet vise konflikter i menneskets indre. Kendte eksempler på romaner med dette motiv er Mary Shelleys Frankenstein (1818), Robert Louis Stevensons Dr. Jekyll & Mr. Hyde (1886) og Fjodor Dostojevskijs Dobbeltgængeren (1846).

Frankenstein handler om en videnskabsmand, der skaber et forfærdeligt monster. Dr. Jekyll & Mr. Hyde handler også om videnskabelige forsøg, idet Dr. Jekyll forvandles til Mr. Hyde, der udfører forbudte handlinger efter at have drukket et medikament. Dostojevskijs Dobbeltgængeren befinder sig inden for det psykiatriske felt, da den handler om udbrud af skizofreni hos romanens hovedperson. I dansk sammenhæng udforsker H.C. Andersens eventyr Skyggen(1847) et tema om personlighedsspaltning.

Det litterære dobbeltgængermotiv skal forstås i lyset af en ny opfattelse af, hvad mennesket er for en størrelse. Modsat oplysningstidens rationalisme, hvor mennesket blev opfattet som rent fornuftsvæsen, er der i romantikken og romantismen fokus på, at mennesket indeholder mange følelser, der er irrationelle og ikke sådan lige til at forstå. Det er først senere – i begyndelsen af det 20. århundrede – at psykiateren Carl Gustav Jung taler om 'skyggen' i mennesket, og at psykoanalytikeren Sigmund Freud fremsætter sin personlighedsteori om jeg’ets splittelse mellem et 'overjeg' og et 'det', men det er de samme psykologiske mekanismer, som romantismens forfattere udforsker i dobbeltgængermotivet.

H.C. Andersen: Skyggen

H.C. Andersens eventyr Skyggen (1847) beretter om en lærd mand, der under en rejse til Italien pludselig oplever, at hans egen skygge udspalter sig og bliver en selvstændig person. Den lærde mands skygge repræsenterer menneskets natside – begær, seksualitet, løgn, bedrag og magt – og i modsætning til de opbyggelige eventyr, hvor det gode overvinder det onde, ender eventyret med, at skyggen slår den lærde mand ihjel. Skyggen sætter en stopper for det "det gode, det sande og det skønne", som var den lærde mands værdigrundlag – og som samtidig repræsenterer romantikkens idealer. Eventyret belyser menneskets fortrængte sider.