Husk at give eksempler og begrunde dine svar til de enkelte punkter med henvisning til bestemte steder i teksten.
Præsentation af artiklen: Hvem har skrevet den, hvilken titel har den, og hvor og hvornår er den blevet publiceret?
Hvad? (analyse af indhold)
Medie: Hvilken avistype drejer det sig om? se typerne herunder
Modtager: Hvem er målgruppen - socialgruppe, interessegruppe, etnisk gruppe, politisk tilhørsforhold, uddannelse m.m.?
Stofområde og emne: Hvilket stofområde er der tale om, og hvilken problemstilling/nyhed er i fokus i teksten?
Kilder: Hvilke typer af kilder bruges, og hvilke bruges ikke? Hvor tæt er kilderne på sagen? Hvor frit udtaler de sig? Hvor relevante er de?
Nyhedskriterier: Hvilke nyhedskriterier er mest dominerende i artiklen? Væsentlighed, aktualitet, konflikt, identifikation, sensation? se mere om nyhedskriterierne herunder.
Vinkling: Hvad er artiklens vinkel på sagen? Hvilke nyhedskriterier prioriteres især? Hvilken part i begivenheden er synsvinklen knyttet til? Opstil evt. en aktantmodel over konflikten i historien.
Hvordan? (analyse af form)
Ydre komposition: Hvor og hvordan er artiklen placeret i avisen? Understøtter tekst, billeder og evt. grafiske illustrationer hinanden? Er der tale om arkivbillede eller om reportagebilleder fra selve begivenheden? Fungerer rubrik/underrubrikker eller billeder som særlige blikfang?
Fortælleren/journalisten: Er journalisten udelukkende rapporterende, eller optræder journalisten selv som jegfortæller eller skaber en personalfortæller, sådan som det sker i den fortællende nyhedsjournalistik? Hvor subjektiv/objektiv er artiklen?
Fremstillingsform: Hvad karakteriserer fremstillingsformen? Benyttes der referat eller interview. Benyttes scenisk fremstilling, beskrivelser, dialog eller gengivelse af tale eller tanker?
Indre komposition: Hvordan er artiklen opbygget? Benyttes nyhedstrekanten, den tredje fortællemåde m.m.?
Argumentation: Indeholder artiklen påstande, evt. allerede i overskriften? Undersøg, hvilke belæg påstandene underbygges med. Benyttes der f.eks. ordvalgsargumenter eller autoritetsargumenter? Hvilke appelformer benyttes?
Ordvalg: Undersøg artiklens sprog. Dominerer abstrakte eller konkrete ord? Er sproget enkelt eller kompliceret? Er der mange negativt ladede, positivt ladede ord eller neutrale ord. Benyttes slang, kontroversielle ord, sammensatte ord, selvopfundne ord. Undersøg, om der optræder markante semantiske felter i artiklen.
Ordklasser: Benyttes der f.eks. handleverber (der taler til sanserne) især i overskrift og manchet? Benyttes der holdningsadverbier (måske, heldigvis, ikke engang, m.m.)?
Sproglige billeder: Benyttes sproglige billeder i form af sammenligninger, metaforer, idiomer eller leg med idiomer?
Sproglige figurer: Benyttes særlige sproglige figurer som f.eks. anaforer eller allitterationer? Se især overskrifter.
Sætningsopbygning: Er der tale om bagvægt eller forvægt, sideordnede eller underordnede sætninger, korte perioder (punktumsprog) eller lange perioder, eller om ufuldstændige sætninger (f.eks. udeladelse af verballed) især i overskrifter?
Vurdering:
Genre: Er der tale om nyhedsjournalistik? Hvilken form for nyhedsjournalistik er der tale om (nyhedshistorie, interview, reportage m.m.)? Eller er der tale om fortællende nyhedsjournalistik?
Afsenderens holdning: Kommer afsenderens holdning til syne i artiklen, f.eks. gennem vinkling, udvælgelse, ordvalg og sprog? Er der en vinkling i artiklen, der svarer til de holdninger, som avisen generelt repræsenterer? Er artiklens indhold og form afstemt efter modtageren/målgruppen? Sammenlign evt. artiklen med andre avisers eller mediers dækning af historien.
Der findes i dag mange forskellige avistyper. Nogle aviser er stadig betalingsaviser, andre er gratisaviser. Nogle aviser består både af en trykt avis og en netavis, andre eksisterer udelukkende som netaviser. Nogle aviser har klare værdier og holdninger, som kommer til udtryk i ledere og i prioriteringen af stoffet i avisen. Nogle aviser er apolitiske og primært kommercielle. Det gælder f.eks. gratisaviserne.
Omnibusaviser omfatter de store landsdækkende morgenaviser - Politiken, Jyllandsposten og Berlingske Tidende - hvor nyhedsdækningen ofte suppleres med betydelige mængder baggrundsstof og specielle temasektioner om økonomi, kultur og livsstil. Aviserne i Danmark var frem til begyndelsen af 1900-tallet såkaldte partiaviser, der var talerør for hver deres politiske parti og lagde vægt på meningsjournalistik, men i løbet af 1900-tallet blev først Politiken og siden de andre aviser omdannet til såkaldte omnibusaviser (omnibus = for alle). Tilknytningen til partierne blev mindre og den faktuelle og neutrale nyhedsjournalistik blev opprioriteret markant.
I dag kan man dog på ingen måde sige, at aviserne er uden politiske holdninger og værdier. Den nære tilknytning til partierne er ophørt, men ser man på omnibusaviserne, er det f.eks. tydeligt, at de støtter hver deres blok i det politiske landskab. Berlingske Tidende og Jyllands Posten støtter ofte den blå bloks politik, mens Politiken ofte støtter rød bloks politik. De politiske forskelle mellem aviserne ses ofte på lederplads i aviserne og på debatsiderne, men også i vinklingen af nyhedsstoffet kan holdninger komme til udtryk, selv om den faktuelle nyhedsjournalistik fortsat har høj prioritet. I den følgende figur ses en sammenhæng mellem politisk holdning og hvilken avis, man læser. Det siger selvfølgelig ikke noget sikkert om avisens politiske holdninger, men det kan alligevel give et fingerpeg, hvis man antager, at læserne ofte deler politiske holdninger med de aviser, de læser.
Stemmeafgivning ved seneste folketingsvalg. Alle danskere fra 18 år og opefter i året 2006. Højrefløj: Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
Centrum: Radikale Venstre, Kristendemokraterne og CD.
Venstrefløj: Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Minoritetspartiet (Hjarvard, 2007).
Index Danmark/TNS Gallup. N= 21.505. Illustration: Systime
Tabloid-aviser omfatter de landsdækkende formiddagsaviser, Ekstra Bladet og BT. Ordet tabloid henviser til avisernes format, som Ekstra Bladet og BT dog efterhånden har til fælles med andre aviser. I de to aviser er der fokus på kriminalitet og sport og på nyhedsreportager om individet i form af det, der bliver kaldt human interest-historier (den menneskelige historie). Tabloid-aviserne omtales ofte som sensationsaviser, fordi de netop dyrker sensationen. Det udenrigspolitiske stof og baggrundsstoffet er ikke prioriteret højt.
Nicheaviser omfatter aviser med et fokus på bestemte områder, som henvender sig til bestemte segmenter. Information og Weekendavisen henvender sig primært til akademikere henholdsvis til venstre og højre for midten i det politiske liv. Kristeligt Dagblad henvender sig til læsere, der er interesseret i moral og religion. Avisen Børsen henvender sig til folk fra erhvervslivet.
Regional- og lokalaviser omfatter aviser knyttet til en bestemt landsdel/region eller til et bestemt lokalområde med nyheder og informationer primært knyttet til begivenheder i området. Eksempler på regionalaviser er f.eks. Århus Stiftstidende og Fyns Amtsavis, mens eksempler på lokalaviser, der har et endnu mindre udbredelsesområde er Skive Folkeblad og den lille lokalavis i en mindre by eller bydel.
Netaviser omfatter for det første helt selvstændige netaviser som f.eks. MSN-nyheder, Metroxpress og Zetland. I den sidste skriver journalisterne såkaldte singler, der er længere end en traditionel nyhedsartikel, men kortere end en bog. For det andet omfatter netaviserne dels net-udgaver af de store aviser, dels de netaviser, der er tilknyttet de store tv-stationer, f.eks. DR-nyheder.
Gratisaviser omfatter, som navnet siger, gratis aviser, f.eks. MetroXpress, der bliver uddelt, hvor folk færdes mest. Grundlaget for dem er annoncerne, der helt og holdent skal bære avisens økonomi. Gratisaviserne forsøger at nå ud til så bred og stor en gruppe mennesker som muligt, og forsøger at opdatere dem med helt aktuelle nyheder. De indeholder derfor mange små nyhedstelegrammer. De har ikke så meget baggrundsstof som omnibusaviserne, og de prioriterer kulturstof og servicestof over politisk stof.
Journalistik er først og fremmest kendetegnet ved at have fokus på nyheder, på nye eller usædvanlige begivenheder i vores omverden, som mange har en interesse i at vide noget om. Det er altså ikke nok, at vores Tante Anna er kommet på hospitalet. Det er en begivenhed, der er af stor interesse for os selv og for en snæver kreds, men det er ikke en begivenhed af almen interesse for mange, og det skal en nyhed være. Man taler inden for den journalistiske verden om fem nyhedskriterier, der er med til at bestemme, hvad der er godt nyhedsstof.
Aktualitet: En nyhed skal beskæftige sig med aktuelle begivenheder. Jo tættere i tid og rum nyheden er på begivenheden, jo bedre er det. De elektroniske medier - fjernsyn og diverse netmedier - der her og nu kan lave live-transmissioner fra stedet, hvor begivenheden finder sted, og oven i købet kan gøre det med levende billeder, har, som nævnt tidligere, nogle indlysende fordele i forhold til f.eks. de trykte aviser, der typisk kun udkommer én gang om dagen.
Væsentlighed: En nyhed skal være væsentlig for dem, der læser avisen. Jo mere indgribende en begivenhed er for læserne, jo større konsekvenser den har for dem, og jo flere af dem den angår, jo mere væsentlig er nyheden om begivenheden. Man kan ligeledes sige, at jo tættere en nyhed er på læserens verden (kulturelt, geografisk og tidsmæssigt), jo mere væsentlig vil den opleves. En nyhed om et togsammenstød i Århus er mere væsentlig for læserne end et togsammenstød i Frankrig (geografisk afstand), men et togsammenstød i England vil på den anden side opleves som mere væsentlig end et togsammenstød i Ukraine, skønt den geografiske afstand er cirka den samme. Det skyldes, at vi kulturelt har mere til fælles med England end med Ukraine. Den nedenstående figur viser, hvordan en begivenheds væsentlighed stiger i takt med, hvor tæt den er på os tidsmæssigt, kulturelt og geografisk.
Konflikt: En nyhed skal helst rumme en konflikt. Nyheder med konflikter opfatter vi som mere væsentlige eller interessante end nyheder uden konfliktstof. De pirrer vores nysgerrighed, og de giver os mulighed for at identificere os med den ene part i konflikten. Journalister vil ofte interviewe begge parter i en konflikt, så vi bedre kan sætte os ind i konflikten.
Identifikation: En nyhed skal skabe identifikation hos læseren. Den skal vække følelser, tale til vore sanser og indeholde stof, som læseren kan spejle sig i. Den skal helst have en personlig vinkling, f.eks. interview med en person, der selv er en del af historien, eller den skal indeholde konkrete iagttagelser, hvor journalisten selv er øjenvidne til det, der sker. En tung politisk nyhed om nedskæringer i den offentlige sektor kan vække større interesse hos læseren, hvis den samtidig indeholder interview med almindelige mennesker, der bliver berørt af nedskæringerne.
Sensation: En nyhed skal så vidt muligt indeholde det uventede og overraskende. Det kan være en afsløring eller en skandale, som skaber kaos i den etablerede orden. Sensationen er, når dét sker, som vi ikke kunne forudsige, og som bryder med vores forventninger. Ligesom konflikten, pirrer sensationen os og gør os nysgerrige.