Uddrag fra "Litteraturen veje" - e-bog.
"Videnskabsmanden søger da, hvad der er det bestandige i det foranderlige, dvs. det uforårsagede, der skjuler sig bag de utallige forårsagede ting. Videnskabsmanden erkender det enhedsbånd, der gør, at tingene i deres mangfoldige fordelinger og adskillelser dog ikke adsplittes. Snart må han erkende, at kun det uafhængige kan være bestandigt og det bestandige uafhængigt, og at den sande enhed ikke kan være adskilt fra nogen af dem"
H.C. Ørsted: Videnskabsdyrkelsen betragtet som religionsudøvelse, 1814
Citatet er eksemplarisk for universalromantikkens tankegang. Bag den ubestandige og kaotiske overflade gemmer der sig en dybere verden. Har man blik for den, vil man opdage de "enhedsbånd", der knytter alting sammen. Citatet er samtidig bemærkelsesværdigt, fordi det formuleres af en af naturvidenskabens pionerer. Ordene er H.C. Ørsteds (1777-1851), Danmarks førende videnskabsmand i det nittende århundrede. Med sin banebrydende opdagelse af elektromagnetismen sikrer han sig en plads i kongerækken af store fysikere som Galilei, Newton, Einstein og Bohr. Påvisningen af, at elektriciteten har magnetiske virkninger, er epokegørende og sprænger den gængse opfattelse af magnetisme.
Ørsted lægger hermed grunden for en lang række tekniske fremskridt, som bl.a. induktionsstrøm, transformatorer og stort set alle elektriske maskiner. Det overraskende er, at det er en idealistisk – dvs. en teori om, at naturen er åndelig – videnskabsfilosofi, der fører til de banebrydende resultater. Ørsteds hovedværk hedder netop Ånden i naturen (1850). Hele naturen er en enhed ifølge Ørsted, og han lægger selv en vigtig brik i dette puslespil ved at påvise, at der er en usynlig forbindelse mellem to tidligere adskilte fænomener, magnetisme og elektricitet. Som fysiker er han åndeligt beslægtet med sin nære ven Oehlenschläger, der på poesiens område udtrykker samme livsfilosofi.
Grundtanken i universalromantikken er, at alt dybest set er ét. Alt hænger sammen. Når vi oplever verden som splittet og har svært ved at se meningen i tingene, er det, fordi vi anlægger en forkert, rationel synsvinkel. I virkeligheden kan man ved intuition, drøm og anelse få indblik i helheden. Vi er alle en del af et stort kosmos: naturen. Det er ikke blot naturens rum, der bærer denne enhed i sig, men også den historiske tid.
Ifølge universalromantikkens program ånder historien. Den udvider sig og trækker sig sammen. Historien er som naturen en organisme. Det centrale begreb er ordet guldalder, en betegnelse, der stammer fra den antikke græske forfatter Hesiods Værker og dage (ca. 700 f.Kr.). Guldalderen er navnet på en storslået fortid, hvor guderne var på jorden. Eftertiden er et fald, hvor guderne efterfølges af jævnere sølv- og bronzeslægter.
Denne antikke myte spejler romantikerne sig i. De ser dog ikke historien som et uafbrudt fald, men som en bølge af modsætninger, der brydes. Målet med historien er, ifølge den romantiske filosofi, at realisere ånden. Romantikken er i denne selvforståelse en sammentrækningsfase, der skal skabe grundlaget for en ny guldalder.
Et grundtræk i romantikken er, at den nationale fortid bliver idealiseret på bekostning af nutidens splittelse og forfald. Ved at aktualisere fortiden er der håb om en ny storhedstid ude i fremtiden. Som Oehlenschläger klassisk formulerer det: Den strålende top, hvorfra vi er sunket og atter skal op.
"Litteraturhistorien på langs og på tværs" Systime ebog
Universalromantik: Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen
Den danske romantiks store digter er Adam Oehlenschläger. Han blev født i 1779 og udgav sine første digte som 23-årig i 1803. Digtsamlingen, som hedder Digte, blev revet væk! Oehlenschläger fik ros af anmelderne for sit nyskabende sprog og for at dyrke skønheden med smukke rim. I den danske litteratur markerede digtsamlingen starten på romantikken som periode, selv om romantikken på det tidspunkt i flere år havde præget litteraturen i fx Tyskland og England. Oehlenschläger tog selv på dannelsesrejse i Europa og fandt der inspiration til sine senere digte og skuespil.
Oehlenschläger ser sig selv som et geni, der kan forstå og udtrykke det guddommelige i naturen. Det ses fx i digtet "Morgenvandring" fra 1805, hvor en digter er ude at gå. Her befinder vi os i naturen, stedet hvor digteren i kraft af sin geniale inspiration kan opleve den guddommelige sammensmeltning via sin evne til at blive inspireret. Han kommer forbi en stenhøj, som får ham til at tænke på den glorværdige, nordiske fortid, og han taler med blomsterne, som står midt i en kornmark. Blomsterne beklager sig over, at deres ejermand, den griske bonde, ikke sætter pris på deres skønhed, men kun vil bruge sine marker til nyttige formål.
Arbejdsopgaver:
Læs digtet, og læg mærke til kritikken i dialogen mellem blomsterne og digteren.
Herefter gruppearbejde med ud fra nedenstående punkter.
Arbejdsopgaver i grupper til digtet "Morgenvandring" :
1. Der er et konkret handlingsforløb igennem digtet, der kan visualiseres eller 'filmes'. Lav en tegneserie, hvor der er en tegning (frame) til 5-6 udvalgte strofer. Lav det som hurtige stregtegninger, uden mange detaljer. Vi gennemgå herefter handlingen på klassen
2. Der er en form for konflikt i digtet. Hvem er konflikten imellem, og hvad går konflikten ud på? Hvem er hovedperson, modstandere og hjælpere?
3. Digtet opererer med et realplan og et billedplan. Hvad eller hvem bliver kornblomsterne, kornet, det lyriske jeg og bonden et billede på?
4. Hvordan er fortiden repræsenteret i digtet? Lav et semantisk skema over ord og vendinger, der knytter sig til fortiden. Vurder, om der lægges positive eller negative konnotationer til fortiden?
5. Lav en stilistisk analyse af digtet med udgangspunkt i ordklasser, metrik, metaforer, besjælinger og modsætningspar. Er der harmoni eller kaos i digtets udtryk – hvordan skabes dette stilistisk?
6. Lav en fortolkning af digtet, der tager udgangspunkt i overordnede temaer fra romantikken såsom natur, geni-opfattelsen, organismetanken og det guddommelige.