11. Skriftlighed i historie

Der er ingen skriftlige opgaver i historie, som du kender det fra fx samfundsfag og sprogfagene. Du vil dog alligevel arbejde med skriftlighed i faget for at forberede dig til bl.a DHO og SRP.

I historie tager vi typisk udgangspunkt i Blooms taksonomi, dvs. at vi arbejder med de taksonomiske niveauer redegørelse, analyse og vurdering/diskussion - det gælder både mundtligt og skriftligt.

Både til eksamen og i SRP forventes du at vise, at du kan anvende fagets metoder og gøre dig relevante metodiske overvejelser.

Redegørelse:

En redegørelse er typisk reproducerende, men er ikke bare en genfortælling af, hvad man har læst. Din redegørelse udarbejdes nemlig på baggrund af, hvad DU finder relevant for problemstillingen. Den gode redegørelse afspejler, at du formår at udvælge de vigtigste og mest relevante informationer, og at du kan formidle det sammenhængende og logisk struktureret. Vigtigt for den gode redegørelse er også, at den bygger på forskelligt materiale - så selv om du finder en super god bog til emnet, så er det ikke nok kun at benytte den!

Analyse:

En analyse i historie kan aldrig stå alene, men foretages altid med henblik på besvarelse af et spørgsmål (typisk en vurdering).

Der findes forskellige typer analyse inden for historiefaget, bl.a.:

• En kildekritisk analyse, hvor du ved at undersøge kilders tendens og troværdighed, repræsentativitet, diskurs mv. klarlægger historiske begivenheder eller samfundsstrukturer.

• En analyse af et begivenhedsforløb med henblik på at vurdere årsagerne til eller virkningerne af en historisk hændelse. (I denne forbindelse kan det være en god idé at opdele årsagerne i politiske, økonomiske, sociale, religiøse og kulturelle faktorer)

• En komparativ analyse af forskellige samfund, begivenheder, synspunkter mv.

Diskussion/vurdering:

En diskussion består i at stille synspunkter op over for hinanden og påvise ligheder og forskelle. Som regel drejer det sig om to eller flere historikeres bud på en konkret problemstilling. Det kan for eksempel være de europæiske opdagelsers betydning for indianerne i Amerika, hvorfor Romerriget gik i opløsning osv.

Vurderingen har ofte fokus på forskellige årsagssammenhænge - og det skal altid være på baggrund af en historiefaglig analyse og relevant historiefaglig litteratur.

Vigtigt: det handler IKKE om, hvad DU mener/vurderer, men om hvilke konklusioner du kan slutte ud fra dit analysearbejde og ud fra den faglitteratur, du har anvendt.