Når man undersøger kildens indhold, skal man både se på, HVAD der står og HVORDAN det står. Dette gælder i sagens natur primært skriftlige kilder.
HVAD
Hvad står der i kilden ?
Er der et tydeligt/skjult budskab?
Er der en tendens? (dvs. er kilden præget af bestemte synspunkter)
Når man arbejder med kildens indhold, er det ALTID vigtigt, at arbejde tekstnært, så man dokumenterer sine påstande og viser, hvor I teksten man mener at finde belæg for sin analyse. Det gælder både mundtlig og skriftlig formidling.
HVORDAN
Her ser man på, hvordan teksten er komponeret - både i opbygning og sprogligt. I denne del af analysen trækker du altså på redskaber og metode, som du især kender fra sprogfagene.
Det kan fx være:
Tekstens opbygning:
Er der fx en introduktion/præsentation, en række temaer og måske en afslutning/konklusion?
Er den præget af sammenligning og/eller modsætninger?
Hvilken effekt skaber tekstens opbygning og er det relevant for den problemstilling, du arbejder med ?
Det kan nogle gange være relevant at dele teksten op i kortere passager og prøve at give hver passage en overskrift/tema. På den måde kan man få et overblik over tekstens indhold.
Sprog
Hvordan formidles kildens indhold ?
Bliver der brugt særlige sproglige eller visuelle (ved film) virkemidler? Hvis ja, hvilken effekt har det så kilden og på den problemstilling, vi arbejder med?
Eksempler på sproglige virkemidler:
Appelformer (etos, patos og logos)
Metaforer
Gentagelser
Ved billedmateriale:
Her kan det fx være relevant at analysere
brug af bestemte farver
størrelsesforhold (er nogle personer fremhævet frem for andre?)
indbyrdes placering af figurer/personer