2.1. Trykte tekster

Trykte tekster er tekstmateriale, som er trykt i bøger, tidsskrifter o. lign. Kendetegnende for trykte tekster er, at de er statiske, dvs. at når de først er trykt, kan de ikke forandres.

Man kan overordnet skelne mellem kilder og fremstillingstekster:

Kilder

Kilder er alle de efterladte spor fra fortiden, som (måske) kan give os svar på vores spørgsmål. Kilderne er historiefagets empiri. Skriftlige kilder kan fx være en tale, en sang, en artikel, et manifest, en dagbog, en lovparagraf, et skoleskema og meget mere.

Fremstillingstekster:

En fremstilling er et værk , der formidler en fortælling om fortiden. Det kan fx være i form af bøger, film hjemmesider, museumsudstillinger m.m. Fremstillingstekster kan også behandles som en kilde, idet de er jo er en fremstilling af fortiden. Hvorvidt du skal betragte fx din historiebog som en fremstillingstekst eller en kilde afhænger derfor af, hvilken problemstilling, du arbejder med.

Faghistoriske fremstillinger og lærebøger

Faghistoriske fremstillinger er værker, der præsenterer viden om en historisk periode/begivenhed på baggrund af analyser og fortolkninger af kilder og fremstillinger. Forfatterne er oftest fagpersoner (historikere), der har til formål at skabe ny viden/nye fortolkninger af viden. Eksempel på faghistoriske fremstillinger: Morten Møller: De glemtes hær - danske frivillige i Den Spanske Borgerkrig.

Lærebøgerne er dem, du møder i undervisningen fx "Overblik", : www.danmarkshistorien.dk, . Formålet med lærebøgerne er at formidle eksisterende viden i en sammenhængende og overskuelig form. Der er ingen forventninger om, at forfatterne præsenterer ny viden i en lærebog.

Populærhistorie

Populærhistorie er fx tegneserier, film eller tv-serier, der er inspireret af fx en historisk begivenhed eller periode. Kendetegnende for populærhistorie er, at formidlingen vægtes højere end historisk korrekthed og der vil derfor ofte være en høj grad af dramatisering.

Skønlitteratur:

Skønlitteratur er fiktion og vil derfor sjældent kunne bruges som en kilde til faktiske begivenheder (fx ), men de litterære værker kan evt. fortælle noget om forfatterens syn på sin samtid. Her bør man så overveje om forfatterens syn skyldes særlige forhold (social status, politisk eller religiøs overbevisning m.m.), ligesom man bør overveje om forfatterens holdning er repræsentativ for perioden. Se mere under punkt 2.6 "Historisk fiktion".

Analyseskabelon til sproglig analyse af skriftlige kilder :

Husk at skabelonen er et forslag til opmærksomhedspunkter, der kan være relevante for din analyse af kilden og kildens brugbarhed i forhold til det spørgsmål/den problemstilling, du gerne vil besvare. Når du skal præsentere din historiske analyse, skal du fremhæve de væsentligste pointer (og kunne argumentere for, hvorfor du vurderer, at de er væsentlige).

Når du arbejder med sproglige analyse vil du kunne hente hjælp i de værktøjer, du kender fra dansk og andre sprogfag. En sproglig analyse vil dog sjældent kunne stå alene. Den skal suppleres af relevante historiefaglige overvejelser fx ophavssituation, tendens og repræsentativitet.

Mere om sproglige analyser:

Diskursanalyse

En diskursanalyse er en sproglig analyse af en tekst/kilde. Det er en undersøgelsen af, hvordan der tales/skrives om en begivenhed eller et fænomen.

I en diskursanalyse ser du nærmere på valg af ord, symboler osv. , der kan afslører, hvordan teksten betragter en given begivenhed.

Du vil ofte kunne anvende diskursanalyse på synspunktsmateriale (fx artikler) og taler.

Retorisk analyse

En retorisk analyse kan typisk bruges ved undersøgelser af taler. Her kan du se på afsenderens brug af appelformer (etos, patos og logos) samt andre retoriske virkemidler som anaforer, antiteser, ironi m.m. Du skal bruge din retoriske analyse til at sige noget om talerens formål og budskab i en historisk kontekst.