Når DU skal argumentere ...

I historiefaget er det ikke tilstrækkelig at synes/mene/tro eller føle noget om en problemstilling eller en kildetekst. I historiefaget lægger vi vægt på, at man kan argumentere fagligt og sagligt for sine observationer.

Et argument består af en påstand og et belæg. En påstand kan fx være at "Martin Luther King i sin "I have a Dream - tale viser, at han er en dygtig retoriker". Her skal du så finde belæg for din påstand ved at:

• henvise til konkrete steder i talen, hvor du ser beviser for Martin Luther Kings brug af retoriske virkemidler

• henvise til relevant historieforskning

• henvise til relevante kilder og/eller historiefaglige fremstillinger

Der skal altid være en forbindelse mellem din påstand og belæg, der gør, at din argumentation modtages som gyldig. Det kaldes for hjemmel. Hvis du i eksemplet ovenfor bruger Martin Luther Kings dagbøger som belæg, er der naturligvis ikke hjemmel for din påstand, når du vil undersøge talen "I have a Dream".

Når du skal undersøge andres argumentation:

I mange forskellige typer tekster, er det relevant at undersøge forfatterens argumentation. Det kan kan fx være i en tale og i forskellige former for synspunktsmateriale.

Her skal du altså identificere forfatterens påstand, hans belæg samt vurdere, om der er hjemmel for påstanden. Du kan fx undersøge om der i teksten optræder:

• værdiladede ord (positive/negative)

• om der generaliseres (det der gælder for nogle gøres til at gælde for alle)

• om der trækkes paralleller mellem fortid og nutid

• om der henvises til forskellige autoriteter

• om der bruges såkaldte styrkemarkører til at understrege påstanden (fx altid, sikkert, utvivlsomt)

• om argumentet nedtones for at komme en eventuel kritik i forkøbet (fx måske, ofte, typisk)

• om der anvendes rygdækning for at styrke den faglige argumentation fx ved at henvise til forskning