5. Historiografi

Historiografi handler om historieskrivningens og historieforskningens historie.

I historiografi undersøger man altså, hvad der har kendetegnet faghistorisk forskning og fremstillinger på forskellige tidspunkter og i forskellige socio-kulturelle sammenhænge.

Eksempel på udviklingen i historieskrivningen om besættelsen i Danmark

Tiden umiddelbart efter 1945: Konsensuslinjen

Den tidlige besættelseshistorie blev primært skrevet af tidligere modstandsfolk og var derfor kendetegnet af fremstillingen af modstandsfolkene som helte og en tydelig inddeling af "gode" (danskere) og "onde" (tyskere) og det bliver kendetegnet for den fælles erindring af besættelsen i perioden.

1970erne: Konfliktlinjen

To historikere, Aage Trommer og Hans Kirchhoff, vækker vrede, da de sætter spørgsmålstegn ved de hidtige opfattelse af modstandsbevægelsen og dens betydning fx i forhold til betydningen af jernbanesabotagen samt af samarbejdspolitikkens ophør som et aktivt valg.

1980erne- 1990erne - tabernes historie

Historikeren Anette Warring forsker i tyskerpigernes motiver og finder frem til, at det primært var kærlighed og ikke angiveri eller ideologi. Samtidig sætter hun spørgsmålstegn ved behandlingen af tyskerpigerne efter krigen. Ligeledes forskes der i de danskere, der kæmpede frivilligt for tyskerne på Østfronten, og også her er billedet mere nuanceret, end det tidligere har været.

Efter 2000 - et nuanceret billede af Besættelsen

I denne periode anlægges en mere nuanceret og pragmatisk vinkel i besættelseshistorien. Fx skrives der nu også om dagliglivet under besættelsen og ikke kun de politiske beslutninger og modstandsbevægelsen.

Samtidig diskuteres ansvar og betydning af beslutninger og begivenheder under Besættelsen stadig. Fx i 2003, hvor daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen omtalte samarbejdspolitikken som et moralsk svigt og fik kritik af forskellige historikere bl. a. Bo Lidegaard: " i spørgsmålet om samarbejdspolitikken gives ingen lette svar, måske ingen klare svar i det hele taget". Så sent som i 2019 blev diskussion om samarbejdspolitikken vakt til live igen, da en gruppe borgere i Lundtofte ønskede en vej opkaldt efter Erik Scavenius,

🤔1. Forklar med dine egne ord, hvilken udvikling der er i skrivningen af besættelsestidens historie

2. Hvad kan vi bruge historiografien til ?

Læs mere om besættelsestidens historiografi i denne artikel: https://videnskab.dk/kultur-samfund/besaettelsestiden-er-en-erindringspolitisk-kampplads