I historie vil en SRP typisk tage udgangspunkt i en eller flere faglige problemstillinger, som du vil undersøge. Det kan fx. være at undersøge:
årsag(er) til en eller flere historiske begivenheder
konsekvens(er) af en eller flere historiske begivenheder
betydning(er) af en eller flere historiske begivenheder
fortolkning(er) af en eller flere historiske begivenheder
brug af en eller flere historiske begivenheder
Læs mere om Skriftlighed i historie under punkt 9.
De faglige mål i historie: Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶
behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Som I alle andre fag, er det også vigtigt, at du har viden om og kan anvende fagets metoder. Det betyder, at du skal vise, at du kan anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale. Du skal altså kunne forholde dig til dit kildemateriales anvendelighed i forhold til den/de problemstilling(er), du arbejder med (“det funktionelle kildebegreb”) og du skal kunne reflektere over betydningen af forskellige historiefaglige tilgange.
Når du skriver SRP i historie, skal du altså være opmærksom på følgende:
Det er ikke tilstrækkeligt, at historie indgår som redegørende fag (fx redegørelse for forløbet af 2. Verdenskrig). For at kunne opfylde de faglige mål i historie (se ovenfor) , er det nødvendigt, at du demonstrerer viden og kunnen i forhold til at anvende en metodisk-kritisk tilgang samt i forhold til at kunne se og diskutere sammenhænge og perspektiver i det emne, du arbejder med.
Du forventes at inddrage forskelligt materiale (både fremstillingsstof og kildemateriale) i din besvarelse. Dit valg af materiale vil ofte indgå som en del af samtalen i den mundtlige prøve, ligesom det er noget, du bør forholde dig til både i din skriftlige opgave og i dit mundtlige oplæg.
Historie i kombination med andre fag
Historie skal altid kombineres med et studieretningsfag.
Men hvad skal jeg skrive om ?
Du skal finde et emne, som du synes er spændende, og som du har lyst til at fordybe dig i gennem et par måneder! Samtidig skal du også undersøge, om det er et realistisk projekt, som du har i tankerne og hvilken kombination af fag, der er hensigtsmæssig for at besvare den problemstilling, du gerne vil arbejde med. Det gør du ved at læse dig grundigt ind på dit emne og spørge dine lærere og vejledere.
I historie er det også en god idé at undersøge, om det er muligt at skaffe den litteratur, som du har brug for. Vil du fx skrive om den baskiske nationalist Sabino Arana (i spansk og historie), vil du opdage, at der er meget lidt litteratur på dansk (og engelsk) og at det kan være svært at skaffe.
Hvis du er helt på bar bund i forhold til emne, så kan du snuse lidt rundt på følgende hjemmesider og lade dig inspirere:
Du kan også kigge på forlagenes hjemmesider og se, hvilke udgivelser de har til historiefaget: Systime, Gyldendal Udannelse, Colombus, Forlaget Pantheon
Få tips og tricks i dokumentet til højre