Sidste trin i den kildekritiske analyse er at vurdere kildens brugbarhed. Her er det relevant at overveje følgende:

Tendens Er der en tendens i kilden ?

• Er den fx overvejende positiv/negativ overfor en bestemt religion/politisk parti etc. ?

• Er der en særlig fortolkning af fortiden?

Hvis der er en tendens i kilden betyder det ikke nødvendigvis, at det ikke er en brugbar kilde - det kommer jo altid an på den problemstilling, kilden skal bruges til at besvare. Husk altid at argumentere for, hvor og hvordan du ser tendensen i kilden.

Repræsentativitet

I historiefaget er vi ofte ude for at skulle fortælle noget om helheden ud fra enkelte dele! Det kan være fordi, vi ikke har adgang til alle kilder eller fordi vi i undervisningen eller i eksamenssættet, ikke har tid til at sætte os ind i et omfangsrigt materiale. Derfor er det nødvendigt at gøre sig overvejelser over, hvor repræsentativt, det kildemateriale, vi har til rådighed er.

Udtrykker kilden fx en holdning som kun er gældende for én person eller er kilden repræsentativ for en større gruppe mennesker (og i så fald hvem , hvordan og hvorfor).

Troværdighed I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage stilling til kildens troværdighed. Er kilden, hvad den giver sig ud for at være ? Det er især vigtigt, at man kan identificere kildens afsender. Særligt når man arbejder med digitalt materiale, bør man forholde sig til materialets/hjemmesidens troværdighed.

🤔 Opgaver:

Forestil dig, at du læser et læserbrev, der handler om, at politikerne ignorerer klimaforandringer. Overvej:

• hvilke overvejelser kan komme i spil vedr. tendens?

• hvilke overvejelser kan komme i spil vedr. repræsentativitet?

• hvilke overvejelser kan komme i spil vedr. troværdighed?

• hvilke(n) problemstilling(er) kan komme i spil ?