Der har i de senere år været et boom i spillefilm og tv-serier, der har hentet inspiration i konkrete historiske personer eller begivenheder eller historiske perioder.
Generelt kan man bruge de samme redskaber fra den kildekritiske værktøjskasse, som man bruger til skriftlige kilder
afsender (instruktør)
modtager (hvilket segment af publikum er filmen rettet mod?)
produktionsår
budskab/formål/tendens
Desuden kan man supplere med redskaber lånt hos dansk- og mediefaget (filmiske virkemidler):
billede (beskæring/perspektiv/komposition/farver)
lys og lyd (inkl. underlægningsmusik)
klipning
valg og fravalg af scener
Særligt for spillefilm:
En spillefilm er også et udtryk for en fortolkning af fortiden. Som oftest vil man få problemer, hvis man ønsker at bruge filmen som en troværdig historiske kilde - da filmen jo primært skal underholde. Det betyder dog ikke, at man ikke kan arbejde med film i historiefaget, man skal bare i stedet for vælge at se filmen
som en fortolkning af den historiske begivenhed/tid, som den omhandler.
som en kilde i sig selv
Hvis man vælger at se filmen som en historisk fortolkning vil man typisk undersøge karaktererne, tid og sted, begivenheder. Som når man arbejder med tekstmateriale, skal man "ned i teksten" for at begrunde sine påstande, ved spillefilm skal man således henvise til scener i filmen. For at kunne vurdere filmen som en historisk fortolkning, skal man selvsagt have en forudgående viden om den pågældende periode.
Hvis man vælger at se filmen som en kilde i sig selv, vil man fokuserer på den kontekst filmen er lavet i. Hvem er instruktøren/det tiltænkte publikum/år hvor filmen udgives/formålet/budskabet med filmen og en evt. tendens. Suppler evt. med at læse anmeldelser af filmen eller interviews med fx. instruktøren.
🤔Læs denne artikel, hvor historikeren vurderer den danske spillefilm "9 april". Hvilken tilgang har historikerne her til filmen?
Særligt for dokumentar-film:
I en dokumentarfilm vil der typisk være et tættere forhold mellem virkelighed og filmen (dokumentaren), end der er i fiktionsfilm. Det vil i hvert fald være vores forventning som seer. Man skal dog være opmærksom på, at dokumentarfilmsgenren også bruger løs af filmiske virkemidler. Der findes forskellige typer af dokumentarfilm fx:
den autoritative dokumentar (har et budskab, der føres bevis for fx rekonstruktioner, interviews m.m.)
den kritisk-undersøgende dokumentar (har ofte en bestemt vinkel på sagen og er ofte mere tendentiøs end den autoritative dokumentar)
den observerende dokumentar (følger personer og handlinger som "fluen på væggen")
den dramatiserede dokumentar (baserer sig på historisk kildematerialet men er dramatiseret)
🤔Se introen til den amerikanske serie om USAs historie "The Story of Us" . Hvilken slags dokumentar er der tale om ? Hvilket forhåndsindtryk får du af serien ved at se introen?
🤔 Hvilke af nedenstående film/tv-serier har du set ? Hvilke historiske begivenheder afspejler de ? Find evt. en trailer for én af filmene på Youtube og lav en mini-analyse med redskaberne ovenfor.
Husk at skabelonen er et forslag til opmærksomhedspunkter, der kan være relevante for din analyse af kilden og kildens brugbarhed i forhold til det spørgsmål/den problemstilling, du gerne vil besvare. Når du skal præsentere din historiske analyse, skal du fremhæve de væsentligste pointer (og kunne argumentere for, hvorfor du vurderer, at de er væsentlige).
Hvis du vil læse mere om brug af film som historisk kilde, er her nogle gode bøger/links:
Rasmus Falbe- Hansen: Historie i levende billeder, Columbus 2013
Rie Gravesen og Margen Ott: Film skal ses i historie, Gyldendal 2018
Nils Arne Sørensen: Om Film og Historie - nogle metodiske reflektioner https://tidsskrift.dk/historiejyskesamling/issue/view/4384 (se PDF nedenfor)
Historielab: Kan spillefilm bruges som kilder i historie ? https://historielab.dk/kan-spillefilm-bruges-kilder-historie/
Folkedrab.dk: Filmanalyse i historie- og folkedrabsundervisningen: https://folkedrab.dk/laererforum/film-i-undervisningen-1/filmanalyse-i-historie-og-folkedrabsundervisning
Gyldendal: om dokumentarfilm og spillefilm: https://historieportalen.gyldendal.dk/historisk_metode/filmanalyse/filmanalyse/kapitler/dokumentarfilm?resource=6b31027e-baba-4a8b-9062-a483d50254fd
Filmcentralens A - Z med fokus på filmiske virkemidler, analysemodeller m.m. https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/analysemodeller
Artikel 1
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4
Peter Brunbech: Film, historiebevidsthed og kollektiv erindring
https://www.youtube.com/watch?v=sBI7BsvTxYY
Skal du bruge engelsksprogede materiale om film i historie kan du fx søge på
interview + director + filmnavn
critical response
Nogle gange kan man være heldig at finde links til egnet materiale på filmens wikipedia side (!). Fx til filmen "12 years a slave", hvor der bl.a. henvises til "historical accuracy" og "critical response". Man kan så google videre på de navne, begreber, aviser osv., der optræder i artiklen