Da historiefaget i gymnasiet ikke har en skriftlig dimension, er den mundtlige formidling desto vigtigere! Du skal mestre historiefaglig formidling i mange situationer:

• når du opstiller problemstillinger

• når du redegøre for en begivenhed, en udvikling, en sammenhæng etc.

• når du analyserer kildemateriale

• når du diskuterer og vurderer forskellige tolkninger, synspunkter, argumenter etc.

• når indgår i en faglig diskussion med dine klassekammerater og din lærer

• når du laver en fremlæggelse for din gruppe eller din klasse

I historiefaget lægges der stor vægt på, at du formidler med saglighed og faglighed. Det betyder, at du i historiefaget aldrig SYNES/MENER/TROR eller FØLER!

Saglighed betyder, at du forholder dig neutralt og objektivt til de problemstillinger og kilder, du arbejder med. Undgå at bruge værdiladede ord (desværre/det er for dårligt, at..., det er forfærdeligt, at ... osv).

Faglighed betyder, at du anvender relevante faglige begreber til at formidle dét, du gerne vil sige. Det kan fx være begreber som tendens, afsender og modtager, retoriske virkemidler etc. Husk, at der altid skal være belæg for dine påstande. Det gør du bedst ved at henvise til de relevante steder i teksten. Læs mere om belæg HER

Her følger et par andre råd til at kvalificere din formidling:

• vær meget præcis i dit sprogbrug. Undgå ord som nogle, mange, folk. Vær i stedet konkret fx en gruppe forskere på Københavns Universitet ledet af Peter Petersen, mener ...

• brug sproglige markører, der hjælper din tilhører til at holde fokus. Det kan fx være: det er vigtigt at lægge mærke til...fordi/ det er interessant at....../her skal man lægge mærke til ....

• vær knivskarp i dine pointer! Det kan du fx blive ved at lave korte opsamling/konklusioner. Hvis det er et længere oplæg, kan det også være nødvendigt med delkonklusioner.

Her kan du læse om forskellene på SLAPT og SKARPT i historiefaglige formidling: