Tag udgangspunkt i din problemformulering. Hvad vil du gerne vide noget om?
1. Du kan bruge Google til både at søge bredt (nazisme Tyskland) og mere konkret (Hitler jugend)
2. En Googlesøgning kan give et hurtigt overblik - men vær opmærksom på, at du oftest vil blive henvist til fx Wikipedia og Den Store Danske - og du skal finde materiale, der går dybere end oversigtsværker.
3. Vær kreativ når du søger og brug forskellige ord og kombinationer af ord. Du kan også blive nødt til at søge på andre sprog.
4. Gode hjemmesider: www.faktalink.dk - www.danmarkshistorien.dk
Når du har fundet materiale på internettet, skal du vurdere, om det er brugbart:
1. Hvem står bag siden? Er der kontaktoplysninger? Er det en offentlig myndighed? En organisation? Andre?
2. Er informationerne forældede eller aktuelle? Bliver siden opdateret?
3. Hvad er formålet med siden?
4. Hvilken type information kan man finde på siden? Er den holdningspræget eller neutral?
5. Husk altid at dobbelttjekke oplysningerne - på andre internetsider, i bøger mm.