Embedded Files
Hvad er historiefaget (dvs. historie som videnskab) ?
I faghistorie ser man fortiden som grundlæggende anderledes end nutiden og man skal derfor så vidt muligt forstå fortiden på dens egne betingelser, selvom historikerne også i udstrakt grad er enige om, at historikeren altid er præget af sin samtid i sine studier af fortiden.
Der er en række historiefaglige metoder og teorier knyttet til faget, som man bruger til at undersøge fortiden. Samtidigt er det et krav, at man dokumenterer, hvor man har sin viden fra (kildehenvisninger).
Særlige kendetegn ved historiefaget:
formålet er at finde svar på en historisk problemstilling
der benyttes faghistoriske metoder
der er systematisk dokumentation (kildehenvisninger og litteraturliste)
man anvender et kritisk historiesyn
Historiefagets videnskabsteori
Historiefagets videnskabsteori omfatter de forskellige faglige teorier og metoder, som historikere anvender i arbejdet med historiske emner og problemstillinger.
Historiefaget er i sit udgangspunkt humanistisk, men samarbejder ofte med andre fag (både humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsfaglige) og inddrager også andre fags teorier og metoder, ligesom andre fag også beskæftiger sig med historiske problemstillinger.
🤔 Giv eksempler på, hvornår vi i historie bevæger os ind på det naturvidenskabelige og samfundsfaglige område.
Nometisk og idiografisk tilgange
I historiefaget taler man om to overordnede tilgange til historiefaget:
Den nometiske tilgang: der tager udgangspunkt i, at der er lovmæssige forhold i menneskets forhold og samfundsudviklingen, dvs. at der er visse fællestræk på tværs af historiske perioder fx at en økonomisk krise næsten altid fører til social uro,
Den idiografiske tilgang: der tager udgangspunkt i, at alting kun er sket én gang dvs., at en historisk situation/begivenhed er unik og må forståes på sine egne præmisser fx. hvis der er social uro, så skal man undersøge de særlige historiske omstændigheden omkring situationen.
Derimellem findes en mængde andre tilgange til historiefaget fx.
Politisk historie:
Fokus på den politiske magt og magtrelationer i samfund og stater samt politiske ideer og organisationer.
Økonomisk historie:
Her zoomes ind på betydningen af økonomi og økonomiske forhold for samfundsudviklingen
Kønshistorisk tilgang:
hvor man fokuserer på ændringen i synet på køn og kønsnormer i en given periode og hvad det kan fortælle om kulturelle og samfundsmæssige ændringer.
Begrebshistorisk tilgang :
her arbejder man med, hvordan et grundlæggende begreb (fx demokrati) har udviklet sig gennem tid og hvad det kan fortælle om udviklingen i samfundsforhold.
Erindringshistorisk tilgang:
tager udgangspunkt i hvordan man man bruger og tolker historiske steder og ting - typisk med henblik på at styrke/etablere et kollektivt fællesskab
Mentalitetshistorisk tilgang :
har fokus på hvordan almindelige mennesker tænker, lever og handler i den materielle og kulturelle historiske kontekst, de er en del af.
Mikrohistorisk tilgang:
Her har man fokus på, hvordan helt almindelige mennesker levede (den lille historie i den store historie)
🤔 Tænk tilbage på emner, du har læst i Folkeskolen i eller i gymnasiet i historie. Hvilke tilgange kan du genkende i de emner ?
Synkron og diakron tilgang
I historiefaget vil du ofte arbejde med enten en diakron eller en synkron tilgang.
Synkron - metode: Her ser du på et fænomen/en begivenhed på tværs af tid fx hvordan forstår man på "kærlighed " i forskellige historiske perioder.
Diakron-metode: her ser du på historien som en udvikling over tid med fokus på forskellige begivenheders årsag og virkning (også kaldet kausalsammenhænge).
Periodisering
Når man arbejder med tid, må man også tage stilling til tidsafgræsning. Hvornår og hvordan begynder og slutter Renæssancen for eksempel ? Dette kaldes for periodisering. Det kan være vanskeligt at periodisere og der vil altid være forskellige holdninger blandt forskerne til periodisering af en given begivenhed/udvikling.
I tilfældet med renæssancen er der for eksempel forskel på, om vi taler om den italienske eller den danske renæssance. Der er også forskel på, om vi lægger vægt på fx. den politiske eller den kunstneriske udvikling.
I historie ser vi ofte fokus på brud og kontinuitet, når vi skal forsøge at periodisere, men man skal være opmærksom på, at selv om der sker et væsentligt brud, betyder det ikke nødvendigvis, at en historisk periode er forbi. Vi siger, at Kong Harald Blåtand gjorde danerne kristne i 965 (runesten i Jelling), men al forskning viser, at der var kristne strømninger i Danmark længe før Harald Blåtand, og at processen med at omvende danskerne fra asetro til kristendom også stod på i meget lang tid efter!
Det er desuden væsentligt at huske, at periodisering er en historisk konstruktion, der baseres på en fortolkning i eftertiden af de generelle tendenser, der var i en given periode. Således afhænger periodiseringen af historikernes valg af fokus fx. brud/kontinuitet, centrale begivenheder, produktionsformer og/eller livsforhold.
🤔 Hvornår fik 1. verdenskrig sit navn ? Og hvad kaldtes 1. verdenskrig før?
Hvad forbinder vi med "Den mørke middelalder", "De brølende 20ere" og "fattigfirserne" ? Hvad fortæller det også om periodisering?
🤔 Tag et kig på periodiseringen på følgende hjemmesider, der handler om Danmarkshistorien. Hvad fortæller overskrifterne og årstalsinddelingen om forfatternes syn på perioden ?
Report abuse