Valgkampen op til valgdagen d. 1. november 2022, handlede både om de store udfordringer, inflation, sundhed og klima, og om fremtidens danske regering.

Socialdemokratiet, det nye Moderaterne, og det Radikale Venstre: tre midterpartier, til højre og venstre for midten, gik alle til valg på nødvendigheden af et bredt samarbejde på tværs af ideologierne. Et samarbejde som skulle bane vejen for stabilitet og fælles løsninger på mange af tidens store udfordringer.

På trods af tilbagegang til de Radikale, der blev mere end halveret, endte de tre midterpartier til sammen med en stor fremgang på valgdagen. Især Moderaterne tog Folketinget med storm, er blev det tredjestørste parti. Socialdemokratiet trodsede også længere tids tilbagegang i meningsmålingerne, og endte med partiets bedste resultat i 20 år.

Samtidigt gik det for mange fløjpartier, bortset fra Liberale Alliance samt det nye Danmarksdemokraterne, relativt skidt, og De Konservative blev straffet af mange vælgere der fravalgte dem i forlængelse af deres skatteplan. En plan der rykkede partiet længere ud til højre på fordelingspolitikken (x-aksen). Partiet endte da også med at trække i land, men uden held.

Ikke desto mindre blev valgresultatet også sådan at Mette Frederiksen i princippet kunne fortsætte som statsminister sammen med resten af rød blok. Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet tilsammen med tre nordatlantiske mandater, endte nemlig med præcis 90 mandater.

Spørgsmålet om de næste fire års politiske samfundsudvikling står derfor tilbage: hvordan bliver tidens store udfordringer tacklet i Danmark?

Hvad skal der ske med den grønne omstilling? Hvad med sundhedsvæsenet, og de store velfærdssystemer som efterløn, dagpenge, su og pensioner? Og hvad med den tiltagende økonomiske krise og inflationen som hver dag presser mange mennesker?

Kommer rød blok til fortsat at bestemme, eller kommer Moderaterne og Venstre til at gå ind i et forpligtende og tillidsfuldt samarbejde med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet?