En historie om det første folketingsvalg
Folketingsvalget i 1849 er det første folketingsvalg i Danmarkshistorien. Valget kommer i forlængelse af en lang udvikling i retning af et land, hvor flere og flere mennesker, både borgere og bønder, betyder mere og mere i samfundet. Det er også et valg der kommer i en svær tid for Danmark. Danmark er nemlig i både borgerkrig og krig.
Det politiske system ligner da heller ikke det vi har i dag. På tidspunktet for valget, havde Danmark for eksempel endnu ikke politiske partier som vi kender fra i dag. Vi har snarere at gøre med mere eller mindre uformelle grupperinger eller politiske retninger. De har måske nok nogle grundlæggende fælles holdninger, men det er svært for dem at holde sammen, og systemer bærer i det hele taget præg af en større ustabilitet. Dette er en af flere grunde til, at andre stærke kongevenlige kræfter også i mange år fremadrettet formår at holde fast i mange gamle traditioner. Her i blandt, at kongen har en helt central betydning i det danske samfund.
Alt i alt drejer de vigtigste politiske debatter, og altså spørgsmål som mange mennesker fandt enormt vigtige, om de følgende to ting:
· Spørgsmålet om hvilke rettigheder borgere bør have, samt hvor mange mennesker som bør have disse rettigheder (især stemmeret). Hvor demokratisk skal Danmark være? Hvor stor magt bør de gamle institutioner, konge og adel især, stadig have? Hvad partierne tænker herom kan ses på kompassets x-akse.
· Spørgsmål om kongerigets størrelse, og her i blandt spørgsmål om krig og fred. Det centrale underspørgsmål her er: hvor langt mod syd, bør den dansk-tyske grænse ligge, og i forlængelse heraf, hvor meget kan man tirre tyskerne i forhold til dette, før de erklærer krig? Hvad partierne synes om dette kan ses på kompassets y-akse.
Du kan nedenfor læse lidt videre om begge disse to af datidens problemer.
Kampen om demokrati & frihedsrettigheder
Igennem resten af 1800-tallet ligger det endnu ikke endeligt fast, at Danmark skal være det demokrati som vi kender i dag. Selve tanken var fremmede for mange, men påvirket af bøndernes og borgerskabets voksende betydning i det danske samfund, samt revolutioner rundt omkring i Europa, kommer spørgsmål om demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder til at indtage en central plads i landets udvikling.
Disse rettigheder handler om mange ting, men især om spørgsmål som har at gøre med den enkeltes magt over sig selv, samt mulighed for at påvirke samfundet politisk:
Hvem skal have disse rettigheder?
Hvor stor indflydelse bør borgeren have over samfundet og staten?
Hvordan skal magten i landet fordeles?
Hvem skal bestemme over lovgivningen?
Hvem bør bestemme hvem der sidder i Folketinget og Landstinget, samt hvem der leder regeringen?
I hvor høj en grad skal folk have lov til at bestemme over dem selv, deres krop, deres arbejdskraft, ejendom og i livet i det hele taget?
Når det kommer til de demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder i 1849 er svarende på ovenstående spørgsmål følgende:
Kun en lille del af den mandlige befolkning over 30 år kunne stemme til Folketinget. I folkemunde siger man at de syv F’er var udelukkede fra stemme: fruentimmere, folkehold (tjenestefolk), fattige, fremmede, fallenter (mennesker med gæld/skyldnere), fjolser og forbrydere.
Landstinget, vis medlemmer delvist valgtes af en endnu mindre, mere velhavende, del af befolkningen, delvist af kongen, havde indflydelse på lovgivningen på lige fod med Folketinget. Landstinget repræsenterede i høj grad de gamle adelige.
Regeringenschefen var valgt af kongen.
I forlængelse af valg var det derfor også i høj grad politikere fra gruppen som vi kalder ”Højre”, en tidlig version af det Konservative Folkeparti med en kongetro og adelsvenlig linje, som stod for landets ledelse. Dette på trods af at Højre igennem historien kun meget sjældent har fået et flertal af stemmer fra vælgerbefolkningen til folketingsvalg. Som man også kan se i kompasset, fylder Højre ikke nær så meget som de andre, mere forandringsorienterede politiske grupper.
Kongeriget og hertugdømmerne
Det andet spørgsmål som bliver afgjort i denne del af danmarkshistorien, er spørgsmålet om det tyske hertugdømme, Slesvigs, stilling i det danske rige:
Bør hertugdømmet alene have den danske konge som statsoverhoved tilfælles med Danmark (personalunion), og for eksempel være mestendels underlagt egen lovgivning …
… eller bør de snarere være en fuldt integreret del af den danske stat, og derfor også underlagt den danske grundlov og al dansk lovgivning?
I den nærmeste fremtid kommer dette spørgsmål til at få stor betydning for Danmarks geografiske størrelse. Ikke mindst da stormagten Prøjsen, som ledende medlem af det tyske forbund, tager en særlig interesse i Slesvig. Hertugdømmet er nemlig, på trods af at de er en del af det danske rige, et område med overvejede tysksindet og tysktalende befolkning.
Allerede fra 1848, i forbindelse alene med kongens beslutning om at støtte en ny grundlov, og endnu før man overhovedet er begyndt at skrive den, er den første Slesvigske krig godt i gang.
I denne sammenhæng er det især partierne De Nationalliberale og Højre som står stejlt overfor hinanden. Deres interne konkurrence om indflydelsen kommer til at være afgørende.