I 1981 var der ikke mange der regnede med, at udlændingepolitik 20 år senere ville blive afgørende for hvem der har magten i Danmark, men der var nogle, for hvem det var begyndt at være et vigtigere og vigtigere spørgsmål.

I det hele taget var perioden op til start-80ersene stadig præget af anden verdenskrig og de mange katastrofer der drev folk væk fra deres hjem. Der ligger altså en del sympati for flygtninge, og mange vil hellere hjælpe for meget, end for lidt.

Herudover har landet i 60erne været mere åben for økonomisk indvandring, da man havde hårdt brug for arbejdskraften til at skabe den vækst og den velstand man havde mulighed for at skabe. Denne indvandring lukker man dog for i starten af 70erne, hvor økonomien går ind i en krisetid. Man havde ikke længere brug for flere af dem, man kaldte fremmedarbejdere.

Oplevelsen, for mange i starten af 80erne er derfor også, at der er styr på situationen, og at man herudover bør hjælpe flere flygtninge og indvandrere, hvis man overhovedet kan. I 1983 ser vi derfor også en ny udlændingelov, hvor indvandrere og flygtningens rettigheder i Danmark bliver styrket.

Det sker dog ikke uden protest:

• På den ene side har Fremskridtspartiet allerede i 1980 begyndt at gøre opmærksomme på deres syn på udlændingespørgsmålet. Partiet har fra sin begyndelse været kendt for sine mærkante udtalelser, som går lige til, og nogle gange over kanten af, hvad mange finder acceptabelt. Deres udlændingepolitik er ingen undtagelse, hvor de stiller et ”muhammedanerfrit” Danmark som deres erklærede målsætning.

• I 1983 går præsten Søren Krarup i gang med en modstand imod landsindsamlingen til fordel for flygtninge, som han mener vil være med til at undergrave den danske nation og det danske samfund. Hans kampagne deler befolkningen. På den ene side får landsindsamlingen stadig samlet mange penge ind, imens den på den anden side slet ikke opnår det beløb den havde sigtet efter.

• I løbet af 80erne begynder flere og flere Socialdemokratiske byrådsmedlemmer, især i de københavnske udkantskommuner, at råbe deres partitop i Folketinget op. De forsøger at gøre opmærksomme på de voksende integrationsudfordringer de kan se findes i deres kommuner. Disse opråb bliver dog slået hen.

Alt i alt ligger der en del lige under overfladen og ulmer. Det er endnu ikke kommet til, at store dele af befolkningen viser deres utilfredshed med udlændingepolitikken til folketingsvalg. Spørgsmål om velfærd, skat, og forsvarspolitik fylder meget mere, men det er i disse år, at den senere så store konflikt omkring udlændingepolitikken begynder at røre på sig. I kompasset kan man se at udlændingepolitikken er kommet ind som sekundær skillelinje (y-aksen).