Ved Folketingsvalget i 1884 gør Socialdemokratiet for første gang indtog i det danske parlament.

I 1884 har partiet eksisteret i 13 år, og dets ledere har tidligere gjort sig bemærket, især i forbindelse med slaget ved Fælleden i 1872, hvor myndighederne og arbejderbefolkningen stødte voldeligt sammen.

Partiet er da også endnu et meget lille parti i Folketinget, som ikke desto mindre nyder stigende opbakning i blandt den stadig voksende danske arbejderklasse. Arbejderklassens indflydelse over samfundsforhold kommer også til at vise sig i de kommende årtier, da de andre samfundsklasser og deres repræsentanter i Folketinget på forskellig vis forsøger at modgå, at Socialdemokratiet vokser sig stærkere.

Som noget af det første ser vi i 1891 loven om alderdomsunderstøttelse for værdigt trængende (fordelingspolitik, x-asken). Selvom loven kun forpligtede det offentlige til at hjælpe gamle, der i de sidste 10 år ikke havde modtaget fattighjælp, var det et første skridt retning af den offentlige forsørgelse der senere bliver den danske velfærdsstatsmodel. Ikke desto mindre har vi endnu ikke at gøre med en universel velfærdsrettighed som vi kender i dag med den danske folkepension. De gamle skulle nemlig stadig gøre sig fortjent til at modtaget hjælpen (skønsprincip).

Socialdemokratiet, med dets socialistiske ideologi, repræsentere udover et fokus på omfordeling af ressourcerne, også en international udvikling, og partiet ser også i slutningen af 1800-tallet sig selv som en del af en arbejderbevægelse, som overskrider landegrænser.

I kompasset ser vi denne udvikling på den måde, at y-aksen nu repræsentere mere end et politisk spørgsmål. Som du kan se ude på billeder at kompasset, til højre, repræsenterer y-aksen både spørgsmål om militæret samt det nationales betydning for politikken. Et parti der, som for eksempel Socialdemokratiet, ligger øverst på y-aksen er altså på en og samme tid for nedrustning, og for et internationalt syn på hvordan samfundet bør udvikle sig.

For Socialdemokratiet handler internationalisme om den ide, at arbejderklassen, på tværs af nationaliteter, bør omstyrte det kapitalistiske samfund sammen, i dets bestræbelse på at opnå et samfund med lighed mellem alle mennesker. Socialdemokratiet står meget alene med denne internationale vinkel, indtil folketingsvalget i 1906 hvor det Radikale Venstre træder ind på den politiske scene, dog med en lidt anden vinkel på internationalisme end Socialdemokratiet (se 1906). Og det er da også først når partiet, op igennem 1920erne, ligger denne fra sig, at de bliver det store bredtfavnende folkeparti som vi kender i dag.