Lørdag d. 5. maj 1945: Besættelsen af Danmark er officielt overstået, men imens befolkningen fejrer friheden, og hylder de allierede englændere og amerikanere, trækker det allerede op til en ny konflikt. For Danmarks vedkommende åbnes dørene indtil den nye tid, på sin vis, allerede få dage efter, da Sovjetunionens besætter Bornholm d. 9. maj efter at have bombarderet Nexø og Rønne fra luften.

Den Røde Hær trækker sig året efter ud af Bornholm, men på trods af dette, er den Kolde Krig allerede så småt på vej i gang. Denne nye udenrigspolitiske situation, med de to supermagter, USA i vest, og Sovjetunionen i øst, må de politiske partier, og den danske befolkning nu til at tage bestik af.

Den ene af kompassets akser (y-aksen) ændre sig derfor også til primært at omhandle spørgsmålet om Danmarks udenrigspolitiske placering i den kolde krig. Spørgsmålet om militærets størrelse, og altså oprustning fylder dog stadig, men indtil videre indtager det en andenplads.

Herudover sker der også det, at partierne ikke ligger det samme sted, når det drejer sig om øst/vest som når det drejer sig om ned/oprustning-spørgsmålet. Det er derfor muligt at skifte mellem disse spørgsmål, ved at klikke på aksenavnene i kompasset.

Over en bred kam, forholder de politiske partier sig neutralt til konflikten, til at begynde med. Den danske udenrigspolitik har indtil nu været at forsøge at holde sig ude af stormagternes krige og konflikter, og Danmark er et lille land i en stor verden. En verden som i mange år har været enormt farlig og skræmmende, og som stadig er det.

Herudover er kommunisterne i Sovjetunionen, og deres repræsentanter i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), umiddelbart efter krigen enormt populære i befolkningen. Der er da heller ingen tvivl om at de danske kommunister kan tage en stor del af æren for modstanden imod den tyske besættelse, alt mens de sovjetiske soldater har lidt enorme tab i deres bestræbelser på at overvinde Nazistyskland.

Imellem linjerne er der dog ikke nogen tvivl om, at alle partier, bortset fra DKP, har haft en historie fyldt med ambivalens og kritik af den russiske revolution, og det kommunistiske diktatur der kom ud af den. På den måde er det derfor ikke nogen voldsom overraskelse, at den danske regering i 1947 går med til at modtage hjælpe til økonomisk genopbygning og vækst fra amerikanerne (Marshall-planen), på trods af at denne hjælp involverer en indirekte støtte til amerikanerne.

Vi skal da heller ikke mange år frem i historien førend, at Danmark officielt vælger side i den kolde krig (NATO, 1949).