Valget i 1864 bliver afviklet d. 7. juni, i skyggen af krigen mellem Det Tyske Forbund og Danmark.
Allerede inden valget har de danske styrket tabt slaget ved Dybbøl (d. 18. april), men på valgdagen har regeringen endnu ikke anerkendt det nederlag som venter forude.
Folketingsvalget foregår derfor i en situation hvor det endnu ikke er sikkert hvordan spørgsmålet om Danmarks geografi og forfatning kommer til at se ud fremadrettet.
Det er først efter slaget om Als, at en endelig fredsaftale indgås d. 29. august. Fredsaftalen trækker en ny dansk grænse ved Kongeåen syd for Kolding. Sønderjylland er herfra og frem til genforeningen i 1920 ikke længere på danske hænder.
Krigen får flere konsekvenser for det danske politiske system de danske partier og den danske politik i årene efter 1864. Iblandt disse er nogle af de vigtigste:
De nationalliberale, der stod i spidsen for samlingen af Slesvig og Danmark, får af mange skylden for krigen, og mister som en konsekvens heraf sin afgørende indflydelse over Danmark.
Man bliver man nødt til at forfatte en ny grundlov, som tager højde for de ændrede grænser. Denne omskrivning skærper konflikten mellem tilhængere og modstandere af udvidelsen af demokratiet (se 1866).
Striden omkring Danmarks forhold til hertugdømmerne afgøres en gang for alle. Den afløses som central politisk uenighed med spørgsmålet om det danske forsvar. På den ene side står de der for nedrustning – de kan ikke se formålet med en stor dansk hær, der alligevel aldrig kan måle sig med de europæiske stormagter (for nedrustning), imens de der er for oprustning, ser forsvaret som et middel til at gøre det betydeligt mere besværligt at invadere landet (oprustning).