I starten af 1991 falder Sovjetunionen fra hinanden, og den kolde krig er et overstået kapitel, som kun følges af mange flere skridt i retning en verden, der åbner sig mere og mere op.

Allerede i 1990 var Tyskland blevet genforenet, og den mur der havde adskilt Øst- og Vesteuropa erstattes nu af gradvist med mere og mere åbne grænser og en ny verdensorden i Vesten baseret på øget samhandel og samarbejde.

Det er dog ikke alene de politiske vinde der blæste i retning af en tættere og tættere verden. Kommunikationsteknologien tager også store spring, især med internettets fremkomst, og så fylder en anden stor del af det man kalder globaliseringen mere og mere: Migration. I forlængelse heraf bliver udlændingepolitikken (y-aksen) et større og større emne.

I løbet af 80erne modtager Danmark løbende flere og flere flygtninge og indvandrere, og det forsætter igennem 90erne, hvor borgerkrig og konflikt i især Eksjugoslavien og Somalia bidrager med en øget tilstrømning.

Udlændingepolitikken (y-aksen) er også med til at sikre Socialdemokratiet regeringsmagten i 1993, efter at landets konservative statsminister, Poul Schlüter, må gå af. Hans regering har vist sig ikke at overholde lovgivningen i forbindelse med bevidste forsinkelser af asylansøgninger fra Tamilere, der, som så mange andre, også flygter fra borgerkrig.

Skiftet fra de borgerlige til Socialdemokratiet, med Radikale Venstre som regeringens værdipolitisk venstreorienterede part (y-aksen), er altså på sin vis med til at sætte en stopper for forsøg på at stramme den danske udlændingepolitik tilbage fra 1983. Udlændingepolitikken har stadig det udgangspunkt, at man hellere vil hjælpe en for meget, end en for lidt. Denne politik fortsætter i grove træk op igennem 1990erne, indtil vælgerne i 1998 og især i 2001 sender Danmark på en ny kurs.

Til gengæld viser det sig, at fordelingspolitikken (x-aksen) har fundet et nyt og mere stabilt leje de næste mange årtier. Socialdemokratiet beslutter sig nemlig for at videreføre, og udvide på de borgerliges reformer af velfærdssystemerne fra 1980erne. Især skæres der yderligere i dagpengesystemet, imens tvungen aktivering af arbejdsløse indføres. I det hele taget er den borgerlige økonomiske tanke om, at staten bør effektiviseres i forsøget på at styrke økonomien, kommet for at blive, og ord som ”nyliberalisme”, ”konkurrencestat” og ”new-public-management” begynder at påvirke den danske velfærdsstat.